85 nye smittetilfælde i Danmark – to færre indlagt

Der er registreret 85 nye tilfælde med coronasmitte i Danmark det seneste døgn, oplyser SSI.

Det er første gang siden 10. august, at det daglige antal nye registrerede smittetilfælde er under 100.

Af de 85 nye smittetilfælde stammer 15 fra København, mens 13 stammer fra Aarhus.

Antallet af indlagte falder med to til 16.

Én af de i øjeblikket indlagte patienter er på intensiv og i respirator
Der er ikke registreret corona-relaterede dødsfald det seneste døgn.

/ritzau/