Silkeborgs sociale botilbud får besøgsrestriktioner

Social- og Indenrigsministeriet indfører nu besøgsrestriktioner på sociale botilbud i Silkeborg Kommune.

Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.

Besøgsrestriktionerne kommer til at supplere en række tiltag, der allerede er taget mod smitterisiko i kommunen.

– Som det også var tilfældet med Aarhus, sætter vi målrettet ind i Silkeborg ved kun at begrænse besøg på de tilbud, hvor der bor mennesker i risikogruppen, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) i pressemeddelelsen.

Det vil nu være op til lederne på Silkeborgs sociale botilbud at vurdere, om botilbuddets medarbejdere eller boende, der er i risikogruppen.

Hvis det er tilfældet, skal besøgene på disse botilbud foregå udenfor. De nye restriktioner træder i kraft med det samme.

/ritzau/