Prins Joachim er i fortsat god bedring efter blodprop

Prins Joachim er i fortsat god bedring efter sin nylige operation for en blodprop i hjernen.

Det oplyser kongehuset i et opslag på det sociale medie Instagram. I opslaget er prinsen flankeret af sin bror, kronprins Frederik.

– Kronprinsen kom i går hjem fra Frankrig, hvor han de seneste dage har besøgt sin bror, H.K.H. Prins Joachim, H.K.H. Prinsesse Marie og parrets to børn på Château de Cayx.

– Prins Joachim er fortsat i god bedring, men har stadig brug for ro omkring sig, skriver kongehuset i opslaget.

Mod slutningen af juli kom det frem, at prins Joachim var blevet opereret for en blodprop i hjernen.

Det er noget, som rammer cirka 12.000 danskere hvert år.

I starten af august blev det så meddelt, at prinsen var blevet udskrevet fra hospitalet i Frankrig.

Kongehuset har tidligere oplyst, at prisen slippet for varige skader som følge af blodproppen.

/ritzau/