Medie: 169 testet smittet siden fredag

Siden fredag er 169 personer, 79 i Aarhus, konstateret smittet med covid-19.

Det skriver Ekstra Bladet, der refererer tal oversendt til Folketingets partier fra myndighederne.

Det er det højeste tal for et enkelt døgn siden 25. april. Fra torsdag til fredag blev 145 personer konstateret smittet.

På grund af stigende smittetal de seneste uger er der tvivl om den næste fase af åbningen af Danmark.

/ritzau/