Yderligere 77 er testet positive for corona i Danmark

Det seneste døgn er der blevet registreret 77 nye smittede med coronavirus i Danmark.

Det viser den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut tirsdag.

Antallet af indlagte med coronavirus ligger stabilt på 24.

Tre af de indlagte patienter ligger på intensivafdeling, hvilket er en stigning på en siden mandag. To coronapatienter ligger i respirator.

Der er i løbet af det seneste døgn ikke registreret nogle nye dødsfald blandt de smittede coronapatienter.

/ritzau/