Limfjorden trækker atter vejret efter kraftigt iltsvind

Det blæsende og våde julivejr vækker ikke begejstring hos dem, der ferierer i det danske sommerland.

Til gengæld har den seneste uges blæsevejr været godt for fisk og bunddyr i Limfjorden, som har været ramt af kraftigt iltsvind.

Det viser Miljøstyrelsens nyeste målinger af iltsvind i perioden 3-10. juli.

– Vinden har rørt rundt i vandmasserne, så friskt og iltrigt vand fra toppen er blevet blandet ned i det iltfattige bundvand, lyder det i en pressemeddelelse.

Der er dog fortsat kraftigt iltsvind i Mariager Fjord, i det sydlige Lillebælt omkring Als, i Aabenraa Fjord og i Det Sydfynske Øhav, lyder det.

Ifølge Stiig Markager, som er professor i havmiljø ved Aarhus Universitet, opstår iltsvind, når der udledes så mange næringsstoffer, at der sker en kraftig algevækst.

Når algerne dør, falder de til bunden, hvor de bliver til mudder og rådner, hvilket forbruger ilt, forklarer han.

Når det er stille vejr, deler vandmassen sig i to: en øvre del, som får ilt fra atmosfæren, og en nedre del, som ligger stille lige over havbunden.

De døde alger forbruger ilt i det nederste vand, som ikke har kontakt med overfladen. Men når det blæser kraftigt, så bliver hele vandsøjlen rørt rundt, og så kommer der ilt fra overfladen og hele vejen ned til bunden.

– Det er helt sædvanligt, at der forekommer iltsvind i sommerperioden. Sæsonmønstret er helt fast, når Limfjorden har den dårlige tilstand, som den har.

– Der udledes alt for mange næringsstoffer til den, og vi ved, at kvælstoftilførslerne til Limfjorden skal reduceres til omkring det halve for at fjerne problemet, siger Stiig Markager.

Problemet med iltsvind er generelt blevet værre siden 2010, fordi landbrugets udledninger af kvælstof siden da er steget med cirka 700 ton om året, forklarer han.

Iltsvind forekommer hyppigere og varer længere. Områder, som rammes af iltsvind, bliver også større.

Ifølge Stiig Markager er der hovedsageligt én løsning.

– 90 procent af det kvælstof, som vi kan gøre noget ved, kommer fra landbruget. Derfor er det kun landbrugets udledninger, som man kan dreje på for at få bedre iltforhold i fjorde og indre farvande.

/ritzau/