Krejler Låsby-Svendsen er død – 90 år

Jens Peter Svendsen, også kendt som Låsby-Svendsen, er død.

Det oplyser hans ene søn på Facebook, skriver B.T. Jens Peter Svendsen blev 90 år.

På Facebook skriver sønnen, at hans far kom ud for et uheld i hjemmet for tre måneder siden.

Han pådrog sig i den forbindelse nogle skader, som viste sig at være for hårde at komme sig over.

Sønnen fortæller også, at Jens Peter Svendsen døde fredag i sidste uge, og at han nu en uge senere er blevet begravet.

– Han var på Gødvad Plejecenter, og det var en hård tid for ham, da han i en lang periode ikke kunne få besøg på grund af corona-situationen, skriver sønnen ifølge B.T. på Facebook.

B.T. har fået bekræftet dødsfaldet af en nær ven til familien.

/ritzau/