Vanvidsbilisme i København stiger under nedlukningen

I første halvår af 2020 er halvanden gang så mange personer blevet sigtet for vanvidsbilisme som i hele 2019.

Det viser en opgørelse fra Københavns Politi.

Ifølge Steen Søder, chef for Center for færdsel og trafik i Københavns Politi, hænger stigningen sammen med den lave mængde trafik på vejene under nedlukningen af samfundet.

– Det er fuldstændig vanvittigt og uacceptabelt at køre på den måde.

– Vanvidsbilisterne spiller hasard med både eget og tilfældige borgeres liv. Derfor er det noget, vi har stort fokus på i vores færdselsindsats, siger han.

Vanvidsbilisme defineres som kørsel, der er over 100 procent hurtigere end det tilladte.

I 2019 blev i alt 19 personer sigtet for vanvidsbilisme. I det første halvår af 2020 blev 31 personer sigtet.

/ritzau/