Yderligere 21 tester positiv for coronasmitte

Antallet af indlagte med coronavirus i Danmark er uændret 29 personer, oplyser Statens Serum Institut.

Der er heller ikke registreret flere coronarelaterede dødsfald siden onsdag. Samlet set er der registreret 606 døde med coronavirus.

Antallet af indlagte på sygehusenes intensivafdelinger er faldet med to til ni. Heraf er fem personer lagt i respirator. Det er en mere siden seneste opgørelse.

Der er registreret yderligere 21 smittede siden onsdag.

Det skal ses på baggrund af, at 12.154 personer er blevet testet det seneste døgn.

/ritzau/