Præstationspres og stress tynger hver tredje pige i 9. klasse

Ønsker om høje karakterer, succes på sociale medier og et perfekt udseende presser en del elever i 9. klasse.

Næsten hver tredje pige i 9. klasse har ofte eller hele tiden følt sig stresset den seneste måned. Det viser en ny undersøgelse fra Børns Vilkår og TrygFonden, skriver Politiken.

Det samme gælder for 14 procent af drengene.

Det er markant flere end i 6. klasse, hvor 13 procent af pigerne og 6 procent af drengene ofte eller hele tiden har følt sig stresset.

Pres på grund af skole, lektier og karakterer fylder meget i forklaringerne i rapporten, der bygger på spørgeskemaundersøgelse, dybdeinterviews og henvendelser til Børnetelefonen.

Men mange er også presset af forventninger og de ting, de skal nå i form af lektier, venner, familie og sociale medier, skriver Politiken.

Dertil kommer, at der i de seneste syv år er sket en fordobling i andelen af børn, der får en psykiatrisk diagnose.

Det er kombinationen af mange faktorer, der gør, at de unge får det dårligt. Det fortæller Noemi Katznelson, der er professor og leder af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet.

– Der, hvor de unge begynder at få det dårligt, er i krydspresset mellem de forskellige ting. Og det er en international udvikling. Det er ikke noget, vi er ene om i Danmark, siger Noemi Katznelson til Politiken.

Professoren advarer dog om at “dramatisere med vores sprogbrug”, fordi den måde, vi taler om unges trivsel på, kan forstærke problemerne.

Alligevel vurderer professoren, at der er brug for politisk handlen. Uddannelsessystemet som helhed skal gøres mindre præstationsorienteret, siger hun.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har ikke ønsket at medvirke i Politikens artikel.

I Danmarks Lærerforening har man længe været opmærksom på den præstationskultur, som præger de unge.

I folkeskolen handler det blandt andet helt konkret om hyppige test af eleverne gennem hele deres skoletid, siger formand for uddannelsesudvalget Regitze Flannov.

– Der er sprogprøver og test hele vejen op gennem systemet. Der er bedømmelse i forhold til uddannelsesparathed og meget tidlige valg, de unge skal tage. Det understøtter det, som undersøgelsen peger på.

– Vi skal se testkulturen, og hvordan vi kan indrette en skole med fokus på præstationsfrie rum med fokus på dannelse, fordybelse og samarbejde, siger hun.

Det kan ifølge Regitze Flannov ske ved at styrke klassefællesskabet. For eksempel i form af “klassens time”, der ikke længere er på skoleskemaet.

– Der er behov for at styrke klasselærerfunktionen, som har været nedprioriteret i flere år, siger hun.

/ritzau/