Kronprinsesse Mary følger i svigerfars fodspor som præsident

Kronprinsesse Mary er blevet udnævnt til præsident for WWF verdensnaturfonden i Danmark.

Det oplyser organisationen i en pressemeddelelse.

Dermed følger hun i hendes svigerfar prins Henriks fodspor, som var præsident fra 1972 frem til hans død i 2018.

Det var prins Henrik der i sin tid grundlagde den danske afdeling.

Kronprinsessen skal stå i spidsen for fondens fremtidige arbejde om at bevare dyrs levesteder og naturens mangfoldighed, lyder det i meddelelsen.

Kronprinsesse Mary har længe arbejdet aktivt med FN’s verdensmål, og hun glæder sig til at stå i spidsen for WWF Verdensnaturfonden.

– Vi har kun én klode, og vi skal passe godt på den og dyrene, hvis vores børn og generationerne efter dem også skal have en tryg og naturrig verden at vokse op i, siger hun i meddelelsen.

/ritzau/