Kommunerne får nej til at resultatlønne sparekonsulenter

Kommuner må ikke hyre private konsulenter og resultatlønne dem for at se på, hvordan kommunen kan spare penge på konkrete ydelser til en borger.

Det har Ankestyrelsen torsdag slået fast i en udtalelse.

Der er tale om en fremgangsmåde, der kaldes “no cure no pay” og går ud på, at konsulenterne kun får penge, såfremt de finder besparelser.

Men den fremgang fjerner fokus fra det enkelte menneske, mener Socialpædagogernes formand, Benny Andersen.

– Udtalelsen betyder forhåbentlig, at man bevæger sig fra, at menneskers liv bliver et forretningsobjekt, på lige fod med når man køber sko, til at handle om, hvad mennesket rent faktisk har brug for.

– Så bliver det faglige vurderinger, der styrer de tilbud, vi skal give mennesker med handicap for eksempel, i stedet for at det bliver et privat firma, der skal tjene penge på at finde besparelser, siger han.

Benny Andersen har set eksempler på, at borgere med handicap har fået frataget flere muligheder i hverdagen på grund af et sparetjek.

– Det har rigtig store konsekvenser for borgere. I værste tilfælde har vi set borgere, der har måttet skifte hjem. De er blevet flyttet til et andet tilbud, fordi der så kan spares penge.

Benny Andersen fremhæver også, at der er borgere, der tidligere har fået socialpædagogisk ledsagelse til at komme i svømmehallen en til to gange om måneden, som nu kun kan få støtte til svømmeturen en gang hvert halve år.

– Alle de ting, som betyder noget for menneskers liv, det er der, det rammer med denne her økonomitænkning, siger han.

Det er social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), der har bedt styrelsen om at lave en undersøgelse af området.

Også hun mener, at det er godt, at Ankestyrelsen kalder det ulovligt at lønne private konsulenter, alt efter hvor mange besparelser de finder. Hun kalder resultatlønnen for aggressivt, når det drejer sig om sårbare borgere.

– Jeg er glad for, at der nu er kommet en afgørelse i sagen, og jeg ser frem til, at de relevante kommuner retter op – både bagudrettet og fremadrettet.

Det var en helt forkert tilgang til for eksempel mennesker med handicap, og det er godt, at det bliver stoppet, siger hun i en pressemeddelelse.

I forbindelse med undersøgelsen har Ankestyrelsen inddraget 30 af landets 98 kommuner for at høre om deres brug af no cure no paykontrakter. 24 af dem svarede, at de har indgået sådanne kontrakter.

/ritzau/