Gæsterne vender tilbage til genåbnet Tivoli

Antallet af besøgende i Tivoli er stort set det samme som på en almindelig mandag.

Det siger Tivolis administrerende direktør, Lars Liebst, i forbindelse med parkens genåbning mandag eftermiddag.

– Foreløbig er det gået rigtig godt. Der er mange glade mennesker i alle aldre, både børnefamilier, forretningsfolk og pensionister.

– Det er, lige som det skal være, siger Lars Liebst.

Han uddyber, at parkens gæster har taget godt imod de tiltag, der er indført i forbindelse med genåbningen.

Blandt andet har forlystelsesparken lavet en app, hvor man kan booke ture i forlystelserne samt købe billet.

/ritzau/