Mest udsatte unge føler sig mindst inddraget i egen kommunesag

De mest udsatte unge føler sig mindst inddraget, når kommunen behandler deres sag.

Det viser en undersøgelse blandt unge i alderen 12-17 år, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) står bag.

Et spørgeskema er sendt til 5016 repræsentativt udvalgte unge. 46,5 procent har svaret på spørgsmålene, hvilket svarer til lidt over 2300 unge.

I den fremgår det, at unge, der trives dårligt psykisk, har en psykiatrisk diagnose eller skoleproblemer i form af eksempelvis højt fravær, oplever, at de inddrages mindre i behandlingen af deres egen sag.

De på 12-13 år føler sig desuden mindre inddraget end de ældre unge, og piger føler sig generelt mindre inddraget end drenge.

Ifølge serviceloven har udsatte unge ret til at blive inddraget i kommunens behandling af sagen.

Deres holdning skal høres, de skal have indflydelse på beslutningerne, og de skal informeres om deres rettigheder i forhold til sagsbehandlingen.

Chefanalytiker ved Vive Hans Skov Kloppenborg kalder resultatet bekymrende. Undersøgelsen forklarer ikke, hvad der er skyld i forskellene.

Dog har tidligere forskning ifølge chefanalytikeren vist, at unge med mange udfordringer samtidig har færrest ressourcer til at samarbejde med sagsbehandleren.

– Og at nogle sagsbehandlere under tidspres måske prioriterer de unge, der er lettest at inddrage, siger han i en meddelelse.

Også antallet af sagsbehandlere har tilsyneladende en betydning. De, der slet ikke eller få gange har skiftet sagsbehandler, og som ofte er i kontakt med vedkommende, føler sig i højere grad inddraget.

To tredjedele af de adspurgte unge har fået ny sagsbehandler mindst én gang inden for de seneste to år. En tredjedel har haft tre eller flere sagsbehandlere i samme periode.

Det kommer ikke bag på Dansk Socialrådgiverforening. Men de mange skift kan få konsekvenser for de unge, vurderer næstformand Ditte Brøndum.

– Man skal fortælle en masse meget personligt til et nyt menneske, og når man er ung og er i det offentlige system, er det typisk, fordi man har oplevet nogle svigt. Så er det ikke nemt at tale med et helt nyt og fremmed menneske.

– Som det er i dag, kommer skift i sagsbehandler desværre til at betyde, at man starter lidt forfra i sin sag, siger hun.

En undersøgelse fra 2018 har ifølge hende vist, at mange socialrådgivere føler sig presset af en for stor sagsbyrde og derfor ikke holder længe i jobbet.

Det skal der gøres noget ved, hvis unge skal opleve bedre stabilitet i processen, mener hun.

/ritzau/