Taxakunder og passagerer skal skilles med plexiglas

Alle Dantaxis vogne vil være udstyret med håndsprit og afskærmning mellem passager og chauffør senest 2. juni.

Det skriver Dantaxi i en pressemeddelelse.

Initiativerne kommer som følge af en øget opmærksomhed på tryghed i branchen.

Det siger Vibeke Wolfsberg, kommerciel direktør i Dantaxi.

– Taxiselskaberne har siden krisens start ligget noget nær underdrejet, og da det så værst ud, var tre ud af fire taxiture ganske enkelt forsvundet.

– Det er vores vurdering, at der i tiden fremover vil være fokus på tryghed på hele persontransportområdet, siger Vibeke Wolfsberg.

Ifølge Dantaxi har man valgt at indføre tiltagene på baggrund af erfaringer fra udlandet.

Konkret betyder det, at behovet for individuel transport vil stige under genåbningen af samfundet.

Dantaxi har næsten halvdelen af de omkring 4000 taxaer på de danske veje.

/ritzau/