Høj risiko: Regeringen klar til at hæfte for coronagæld i EU

Finansminister Nicolai Wammen (S) har slået fast, at regeringen “ikke ønsker fælles gæld” i EU i forbindelse med hjælpepakker for corona.

Men regeringen er alligevel parat til at stille garantier for lån til nødstedte virksomheder i EU, og disse lån vurderes at være forbundet med høj risiko.

Garantierne stilles for lån under den garantifond, hvor Den Europæiske Investeringsbank (EIB) skal sikre likviditet til små og mellemstore virksomheder i EU.

Danmark vil stille garanti for cirka 5 milliarder danske kroner.

I et notet til Europaudvalget vurderer Erhvervsministeriet, at der bliver brug for garantien:
– EIB forventer, at der grundet fondens projekters høje risikoprofil vil blive behov for at aktivere garantien, hvorfor initiativet ventes at have negative statsfinansielle konsekvenser, skriver ministeriet.

Initiativet i EIB skal ses som “et supplement til nationale tiltag”, skriver ministeriet. Det lyder i notatet, at det vil “være en fordel for Danmark”, hvis økonomierne i det øvrige EU kommer bedst muligt ud af krisen.

– Der er tale om en helt ekstraordinær situation, der kræver ekstraordinære tiltag.

– På baggrund af et ønske om at udvise solidaritet er regeringen i denne helt særlige situation positivt indstillet over for at bidrage til EU-initiativer til at modvirke negative konsekvenser som for eksempel konkurser og arbejdsløshed som følge af Covid-19, hedder det i notatet.

En garantistillelse er en form for fælles gældshæftelse. Det kan dog ikke sammenlignes med den form for fælles gæld, som Italien og andre EU-lande i øjeblikket beder om – eksempelvis via såkaldte coronaobligationer.

Aftalen om garantifonden, der blev indgået på et finansministermøde 9. april, er begrænset i tid og størrelse. Det er et instrument, der også benyttes i andre sammenhænge, når EU skal finansiere initiativer.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har sagt om EU-landenes aftale, som skal drøftes på et topmøde torsdag 23. april, at den danske regering ikke ønsker at stifte fælles gæld.

– Rapporten indeholder ingen forpligtelser til fælles gæld. Danmark støtter ikke fælles gæld, sagde Wammen forleden til Jyllands-Posten.

Ministeren har ikke ønsket at svare på Ritzaus spørgsmål til genopretningspakken.

Mange små og mellemstore virksomheder står på grund af den aktuelle krise med alvorlige problemer med at skaffe likviditet til at køre videre.

Garantifonden skal kun gå til disse virksomheder. Samlet vil EU-landene, hvis planen godkendes torsdag, stille garanti for 25 milliarder euro.

EIB forventer på den baggrund at kunne mobilisere en fond på 200 milliarder euro ved hjælp af lån.

Bankens mål er i udgangspunktet at tjene på udlån. Men det er forventningen under denne krise, at man kommer til at låne penge ud til virksomheder, som bukker under, og dermed bliver der brug for landenes garantier.

Samlet forventer regeringen at stille statsgarantier for 9,3 milliarder kroner i den genopretningsplan, der blev aftalt 9. april.

Ud over garantifonden drejer det sig om en fælles lønkompensationsordning. Den kaldes Sure. Her ventes den danske garanti at blive på 4,3 milliarder danske kroner.

Men modsat garantiordningen vil risikoen ved Sure være meget lille, da der er tale om lån til lande, ikke virksomheder, og disse dækkes i første omgang via EU-budgettet.

/ritzau/