Dronningen holder tale til befolkningen på sin fødselsdag

Dronning Margrethe holder torsdag klokken 19 en direkte tale til befolkningen i anledning af sin 80-års fødselsdag.

Talen bliver vist på DR og TV2, oplyser kongehuset på sin hjemmeside.

Dronningen vil holde talen fra Fredensborg Slot, hvor hun opholder sig på sin fødselsdag.

Fejringen af dagen har været noget anderledes end planlagt, da en række begivenheder er blevet aflyst på grund af coronavirusset.

/ritzau/