1151 er testet positive for coronasmitte i Danmark

Sundhedsstyrelsen oplyser torsdag eftermiddag, at 1151 er bekræftet smittet med coronavirus i Danmark.

Der regnes med et betydeligt mørketal, da ikke alle med symptomer testes.

Onsdag var 1057 smittede.

Det er langtfra alle med symptomer og sygdom, der nu testes, og derfor formodes det samlede antal smittede at værre større.

Det er kun de alvorligt syge, der bliver testet for coronavirus.

Seks personer i Danmark er døde, mens de var smittet med coronavirus. Onsdag var tallet fire, og der er dermed tale om en stigning på to personer.

Selv om de seks personer har været smittet med coronavirus og er døde, er det ikke nødvendigvis dødsårsagen.

Flere af de personer, som er døde, har haft flere andre alvorlige sygdomme samtidig. Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed.

/ritzau/