PRM / Vejle: Danmarks mest undervurderede by

Pressemeddelelse fra Akutbolig.dk
Udenlandske turister strømmer til København for at se de mest populære turistattraktioner, men Ifølge Lonely Planet bør turister også lægge Vejle vejen forbi. Lonely Planet beskriver Vejle, som et mikrokosmos af alt hvad Danmark er kendt for.

Fyldt med arkitektoniske skatte

Mange kender Vejle for det karakteristiske lejlighedskompleks med navnet “Bølgen”, som ligger på havnen. Men Vejle byder også på arkitektur af den mere historiske slags. I Vejle finder man bl.a. St. Nicolai Kirke, som er Vejles ældste bygning. Kirken er fra 1300-tallet, og med sin romanske- og gotiske stil, tilføjer kirken et helt særligt historisk udtryk til byen.

Vejle danner også ramme om den nyere arkitektoniske skat, Fjordenhus, som næsten er et kunstværk i sig selv. Bygningen, med sine runde former, nærmest rejser sig op ad vandet mellem Vejle Fjord og -centrum, og er kun forbundet til fastland med en smal gangbro.

Mere end blot arkitektur

Vejle er dog mere end blot arkitektur. Byen byder også på det hyggelige Latinerkvarter, hvor paraplyer i regnbuens farver pryder himlen, og der er mulighed for en god bid mad. Hertil er byen fyldt med gratis kunst. Dette gør sig ikke kun gældende på gadeplan. Det er nemlig også gratis at komme ind på Vejle Kunstmuseum.

Vejle er da heller ikke gået danskerne ubemærket hen. Ifølge tal fra Akutbolig.dk, har antallet af boligsøgende i byen været kraftigt stigende, og er på bare 3 år steget med 74,7 %.

Kontakt:
PR-ansvarlig, Akutbolig.dk Nanna Frederiksen tlf.: + 45 42 54 84 00 email: [email protected]
Kommunikationsansvarlig, Akutbolig.dk Sine Nøjsen Damgaard tlf.: + 45 42 30 84 70 email: [email protected]
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/vejle-danmarks-mest-undervurderede-by?releaseId=13586819