PRM / Årsresultat 2019 for Codan i Danmark

Pressemeddelelse fra Codan Forsikring A/S

  • Nettopræmieindtægter på £606m (2018: £627m)
  • Samlet negativt underwritingresultat på £18m (2018: +£6m)
  • Combined Operating Ratio (COR) på 103% (2018: 99%) i henhold til britisk anvendelse af internationale regnskabsstandarder (IFRS)
  • Privatforretningen (Personal Lines) leverede et positivt underwritingresultat på £30m
  • Erhvervsforretningen (Commercial Lines) har påvirket resultatet negativt. Det skyldes blandt andet ekstraordinært mange storskader og lønsomhedsproblemer, særligt inden for ejendomme og motorforsikringer

Codan er en del af den internationale forsikringskoncern RSA Insurance Group. De samlede årsresultater for hele koncernen, inklusiv det skandinaviske resumé, er tilgængelige her (på engelsk).

Christian Baltzer, CEO for Codan i Danmark, kommenterer årsresultatet:

“Codan fremlægger desværre i år et utilfredsstillende resultat, som primært skyldes, at vi blandt andet har været ramt af ekstraordinært mange storskader og har haft lønsomhedsproblemer, særligt inden for ejendomme og motorforsikring. Der er igangsat initiativer til at genskabe balancen i erhvervsforretningen. Jeg er stolt af, at der er flot fremgang i vores privatforretning, og blandt størstedelen af dem, vi har hjulpet i 2019, er der en rigtig flot kundetilfredshed. På tværs af Codan vil vi fortsætte vores fokuserede indsats for at fastholde og styrke den gode kundeoplevelse. Vi har de bedste forudsætninger for at indfri potentialet i Codan, der har over 100 års erfaring med at rådgive og forsikre danskerne,” siger han.

Kontakt:
Pressechef Troels Karlskov tlf.: +45 30 37 88 13 email: [email protected]
Head of Communications Anders Walthersdorf Frederiksen tlf.: +45 30 37 75 67 email: [email protected]
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/arsresultat-2019-for-codan-i-danmark?releaseId=13588913