Unge lærer at tvivle på en fremtid i provinsen

Tophistorien er skrevet og udgivet af Kristeligt Dagblad. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Skolesystemet i provinsen er langt fra den optimale medspiller i kommunernes bestræbelser på at holde fast i de unge, skriver Kristeligt Dagblad.

Det er konklusionen af det nye forskningsprojekt ”Opvækst i provinsen”, der netop er udkommet i form af en bog fra Aarhus Universitetsforlag, og som undersøger, hvilke faktorer der ligger til grund for, at nogle unge bliver i lokalområdet, mens mange andre rejser. Helt fra børnehaven frem til slutningen af de lokale ungdomsuddannelser bliver børn og unge nemlig påvirket til at tvivle på deres fremtidsmuligheder på hjemegnen, fortæller professor ved Danmarks institut for pædagogik og uddannelse på Aarhus Universitet Eva Gulløv samt seniorforsker ved Københavns Professionsskole John Gulløv, der står bag forskningsprojektet.

”Særligt de almene gymnasier i provinsen orienterer sig mod at få de unge videre i uddannelsessystemet i de større byer. Ofte er det kun dem, man kalder for skoleuegnede, som bliver præsenteret for erhvervsmuligheder i det lokale. Og det forstærker jo fordommen blandt de unge om, at de, der bliver tilbage, er dem, der ikke klarede sig godt. Det bliver en selvforstærkende spiral – for jo flere der flytter, jo sværere bliver det at få de unge tilbage til egnen igen,” siger Eva Gulløv.

Man burde derfor i højere grad inkludere civilsamfundet i det lokale skolesystem for at inspirere børn og unge på landet til at se muligheder i det lokale, mener de to forskere bag projektet. Ofte er det nemlig sådan, at der først bliver sat en indsats i gang for at få de unge til at bosætte sig i området, når de allerede er flyttet væk fra egnen.

”Man bør tænke skolesystemet bredere i forhold til at skabe mere samspil med lokale virksomheder. Og så burde praktikforløb i det lokale liv være for alle, så de, der kommer i den slags forløb, ikke bliver stemplet som nogle, der ikke har andre muligheder. Skolesystemet har på mange måder sat sig på hvilke livsformer, der er prestige i. Men skolen bør ikke kun ses som et sted, hvor børn og unge skal dannes fagligt. Den bør også være en medspiller for lokal udvikling,” mener Eva Gulløv.

Læs mere i Kristeligt Dagblad eller på k.dk

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/unge-laerer-tvivle-paa-en-fremtid-i-provinsen

Redaktionel kontakt:
Hannibal Erngaard
tlf.: +4521717341
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Kristeligt Dagblad ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)