Mange seniorer ender på sygedagpenge

Tophistorien er skrevet og udgivet af Fagbladet 3F. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Er du tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent eller arbejder på slagteri, og er du i 50’erne?
Så er sandsynligheden for, at du har oplevet at få sygedagpenge i en periode, temmelig stor.

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, viser nemlig at 55 procent af faglærte og ufaglærte oplever at være på sygedagpenge i løbet af deres seniorår.

Det skriver Fagbladet 3F.

I middelklassen – blandt andet skolelærere, pædagoger og sygeplejersker – er det hver anden, der får sygedagpenge i en periode, når de er i 50’erne, viser tallene fra AE.

Til gengæld er der et spring op til højere middelklasse og særligt til overklassen. Her er det henholdsvis 29 procent og 17 procent, der oplever at få sygedagpenge i en periode.

Dermed er der stor forskel på helbredet i seniorårene. Arbejdsforholdene er en del af forklaringen, mener AE-direktør og ledende cheføkonom i AE-rådet Lars Andersen.

– Arbejdsmiljøet er jo forskelligt. Mens arbejderklassen ofte har hårdt fysisk arbejde, har middelklassen måske et hårdt psykisk arbejdsmiljø. Der vil også være andre faktorer, der spiller ind – blandt andet kost og motion – men tingene er viklet ind i hinanden. Kommer du hjem helt bombet efter en dag i børnehaven er der måske ikke overskud til at gå i fitnesscenter, siger Lars Andersen.

AE-chefen mener, at rapporten understreger behovet for at finde en politisk løsning:
– Vi har haft en efterlønsordning, der gav mulighed for tidlig tilbagetrækning for dem, der ikke var syge nok til en førtidspension. Med udfasningen af efterlønnen kommer man i klemme, hvis man ikke er syg nok til førtids- eller seniorpension, men ikke kan holde til pensionsalderen. Det gælder særligt i den gruppe, vi kalder arbejderklassen, siger han.

I dag er efterlønsalderen kraftigt på tilbagetog. Sidste år var der godt 59.000, der fik efterløn. Men for 10 år siden var der næsten 178.000.

Professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet, som er ekspert og forsker i tilbagetrækning, har forudsagt, at den stigende pensionsalder vil medføre større ulighed i alderdommen. Også han mener, at efterlønnen egentlig burde genopfindes:
– Der sker det, at når en mulighed lukkes, som for eksempel efterløn, så må dem der har behov, finde andre løsninger, som for eksempel dagpenge eller sygedagpenge. Men alternative muligheder for tilbagetrækning er også strammet op, og derfor ser vi i dag, at flere og flere står med håret i postkassen. Problemet med den nye seniorpension er, at folk ikke er glade for at stå med hatten i hånden og fremstille sig selv som svag overfor offentlige myndigheder. Med udsigten til efterløn strammede folk hellere ballerne et ekstra år på arbejdsmarkedet, for at få en værdig tilbagetrækning, siger Per H. Jensen.

Han mener, at vi er i en form for limbo lige nu, hvor efterlønnen er på vej ud, og der stadig mangler en anden, dækkende løsning for dem, der har haft et langt arbejdsliv.

– Man hæver pensionsalderen, selv om man udmærket godt ved, at alle ikke kan blive på arbejdsmarkedet, indtil de kan få pension. Da man med reformen i 2006 vedtog at hæve pensionsalderen, var det en forudsætning, at der både var en efterløn til dem, der ikke kunne holde til en stigende pensionsalder – og at arbejdsmiljøet blev bedre. I dag er arbejdsmiljøet ikke blevet nævneværdigt bedre og efterlønnen er på vej ud. Forudsætningerne holder ikke længere, påpeger Per H. Jensen:
– Derfor haster det med at finde en løsning, eller opgive 2006-reformen, mener han.

Regeringen har tidligere meldt ud, at det er en topprioritet at finde en løsning for lønmodtagere, der har haft et langt og nedslidende arbejdsliv.

I øvrigt skal politikerne i år igen vedtage, om pensionsalderen skal fortsætte med at stige efter 2035.

Redaktionel kontakt:
Peter Cristian Nielsen
tlf.: +4541101994
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Fagbladet 3F ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)