R: Risikoen for revolte er større ved sort stilstand end grøn forandring

Tophistorien er skrevet og udgivet af Information. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Danmark når ikke i mål med den grønne omstilling uden et fundamentalt opgør med linjen i den økonomiske politik og dermed også det danske skattesystem. Og jo, klimaindsatsen vil gå ud over den danske økonomi over de næste årtier.

De Radikales leder, Morten Østergaard, bruger store ord denne formiddag, hvor vi har sat os på hans kontor på Christiansborg for at diskutere klimakamp:
»Det har en pris, og det kommer til at koste os økonomisk vækst. Det kan vi ikke snakke os ud af. Og alle dem, der siger noget andet, stikker os blår i øjnene. Men der er også en pris ved at lade være. Den er bare sværere at gøre op, fordi vi ikke ved, hvordan og hvor hurtigt klimaforandringerne rammer os,« siger han.

Siden årets begyndelse er De Radikale gået allerforrest i kritikken af regeringens indsats på klimaområdet. Morten Østergaard mener, at statsminister Mette Frederiksen (S) og andre af hans politiske kolleger »spænder snubletråde ud for centrale klimapolitiske beslutninger«.

Han »angriber både til højre og venstre« præmissen om, at klimapolitik ikke må føre til mere ulighed, og at det ikke må koste job eller omsætning i nogen virksomheder.

»Så ender vi jo med sort stilstand, for så kan ingenting lade sig gøre,« siger Morten Østergaard.

Og netop sort stilstand bekymrer den radikale leder. Han er træt af ikke at kunne diskutere klimapolitik, uden at nogen nævner De Gule Veste, der bogstaveligt talt satte franske gader i brand. Det var der flere årsager til, men gnisten blev især antændt af Macrons bebudede prisstigninger på benzin og diesel.

Det behøver man ikke være så bekymret for herhjemme, mener Morten Østergaard.

»Min opfattelse er, at risikoen for revolte i Danmark er meget større, hvis folk oplever sort stilstand end grøn forandring. Risikoen for demonstrationer i Danmark er meget større, hvis vi ikke hæver benzinafgifterne, end hvis vi gør,« siger han.

Analysen bygger Morten Østergaard blandt andet på, at omstillingen skal ske i en tid, hvor det faktisk går godt i Danmark.

»Der har aldrig været så mange beskæftigede, vi har historisk få ledige, og vi har styr på økonomien. Så vi har alle forudsætninger for politisk at gøre det her,« siger han.

»Det, vi mangler, er modet. Jeg bliver frustreret på standens vegne, når man så peger på De Gule Veste. Det er helt vildt at høre,« siger Morten Østergaard.

Morten Østergaards udmelding kommer, mens partierne står på tærsklen til at skulle forhandle om den klimahandlingsplan, der skal vise vejen til at reducere Danmarks udslip af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

Noget af det, den radikale leder savner mod til at gennemføre, er en grøn skattereform. Partiet meldte tidligere på året ud, at en sådan reform bør være en del af de kommende klimaforhandlinger.

Ideen er kort sagt at beskatte al udledning af drivhusgasser, så klimatunge varer og aktiviteter bliver dyrere, mens grønnere produktion og forbrug bliver billigere.

Modellen har været anbefalet af økonomer i årevis, fordi en afgift på netop drivhusgasser ifølge dem er det billigste og mest effektive skridt til at reducere klimabelastningen.

Mette Frederiksen og klimaminister Dan Jørgensen (S) har ikke afvist skatteinstrumentet som en del af løsningen, men de er bekymrede for, at det vil ramme socialt skævt.

»At lave en afgift så høj, at den rammer en enlig mor, der skal lave spaghetti bolognese til knægtene, synes vi ikke er den rigtige vej frem,« som Dan Jørgensen udtalte til Information i sommer.

Omvendt har økonomer i kor forklaret, at CO2-afgifter ikke behøver vende den tunge ende nedad. Afgifterne vil nemlig give et provenu til statskassen, som man kan bruge til at kompensere de, der bliver hårdest ramt af de øgede prisstigninger.

Morten Østergaard understreger, at »Danmark i 2030 skal være et mere lige samfund«. Derfor ønsker partiet også eksempelvis via personfradraget at kompensere folk med lavindkomster, så de har råd til at træffe det grønne valg.

Men den radikale leder reagerer »skarpt imod«, at man ikke kan tage klimapolitiske beslutninger, som giver folk et mindre råderum, hvis de fortsætter med at leve, som de gør i dag. Det gælder også mennesker i den lave ende af indkomstskalaen, tilføjer han.

»Meningen er jo, at vi alle skal mærke forandringen. Jeg er meget optaget af, at de ti procent, der har mindst, også har et råderum til at træffe grønne beslutninger. Men det mest ærlige er at sige: Hvis du vil leve, som du gør i dag, uanset hvem du er, så bliver det dyrere. For det er den eneste måde at påvirke forbruget, virksomhedsdriften og produktionen til at blive mere grøn.«
– Økonomerne siger også, at selv om vi kan kompensere lavindkomster, så kan vi nok ikke afbøde ulighedsvirkninger 100 procent. Kan du acceptere det?
»Det bliver uærligt, hvis man vil foregøgle folk, at vi kan kompensere fuldt ud. Det kommer til at modsætte sig formålet. Meningen er, at det skal være billigere at leve grønt og dyrere at leve sort. Og det skal det være for alle,« siger Morten Østergaard.

»Hvis man har et oliefyr, så må man berede sig på, at det er going out of style. Vi skal ikke have oliefyr i Danmark i 2030,« siger han.

– Men argumentet er, at man risikerer at miste opbakning til omstillingen, hvis den rammer skævt. Det er vel en legitim bekymring?
»Vi kan ikke komme sovende eller umærket til hverken 70-procentreduktion i 2030 eller klimaneutralitet senest i 2050. Jeg tror, at vi risikerer både at få øget mistillid til politikere, større demonstrationer og mere civil ulydighed, hvis vi sovser os ind i stilstand frem for at rykke på det grønne.«
https://www.information.dk/indland/2020/02/morten-oestergaard-risikoen-revolte-danmark-stoerre-ved-sort-stilstand-groen-forandring

Redaktionel kontakt:
Claus Overgaard Knudsen
tlf.: +4540408072
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Information ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)