Nogle amerikanske kvinder betaler for at blive fortalt, at de er racister

Tophistorien er skrevet og udgivet af Kristeligt Dagblad. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Kunne du finde på at betale en god portion penge for et middagsselskab, hvor du skal erkende din egen indre racist? Det kan flere velhavende hvide kvinder i USA.

Fænomenet hedder ”Race to Dinner” (race til middag) og går ud på, at en hvid kvinde huser et middagsselskab for syv andre, ofte hvide kvinder. Under middagen udfordrer de to arrangører – Regina Jackson, der er afro-amerikaner, og Sairo Rao, som identificerer sig som indiansk amerikaner – de hvide kvinder til at acceptere deres racisme. Inden middagen har arrangørerne bedt kvinderne om at læse en bog om racisme, og efter middagen, hvor deltagerne har forliget sig med deres indre racist, er tanken, at de fremover skal arbejde for at nedbringe diskrimination i samfundet.

Middagen koster 2500 dollars, omkring 16.000 danske kroner, som enten bliver betalt af den, der holder middagen, eller fordelt mellem gæsterne. Trods den betragtelige pris er der afholdt 15 middage rundt omkring i USA i løbet af det seneste år.

Middagsdeltagerne er måske ikke dem, man mest oplagt vil karakterisere som racister i det amerikanske samfund. Kvinderne tilhører ofte Demokraterne, flere af dem har en partner, som ikke er hvid, og nogle har adopteret børn fra ikke-vestlige lande. Professor i ret og humaniora ved Københavns Universitet Helle Porsdam peger over for Kristeligt Dagblad på, at betalingen kan være en form for bod, hvis man føler sig skyldig over at være en part i racekonflikterne.

”Der er rigtig mange diskussioner lige nu om, hvorvidt man skal sige undskyld og give erstatning til efterkommere af slaver. Det er gået op for amerikanerne igen-igen, hvor stor en del af deres fortid, der har at gøre med slaveriet. Det ligger stadig dybt i landets historie og den måde, de tænker på,” siger Helle Porsdam, der blandt andet underviser i amerikansk kultur og samfundsforhold.

Ifølge Mads Fuglede, USA-analytiker og folketingsmedlem for Venstre, skal ”Race to Dinner” ses som en del af den identitetspolitiske dagsorden, der længe har eksisteret i USA.

”USA har mere end noget andet land i verden, udover Sydafrika, et behov for en åben og ærlig diskussion om den forfærdelige måde, man har behandlet især afro-amerikanere og andre grupper, der ikke var hvide. Debatten er en meget vigtig del af landets udvikling, men der vil altid være tiltag, hvor det kammer fuldstændig over. Det er vi vidne til her. Jeg håber ikke, at den identitetspolitiske nonsens, som USA er ved at kvæle sig selv med for tiden, kommer herover,” siger Mads Fuglede til Kristeligt Dagblad.

Også professor ved Roskilde Universitet Rikke Andreassen, der blandt andet forsker i race og hvidhed, ser fænomenet som en del af den politiske udvikling i USA:
”Der er et øget fokus på især den personlige oplevelse af racisme. Det er udtryk for et civilsamfund, der selv forsøger at tage hånd om nogle af de raceproblematikker, hvor man de seneste år ser, at det offentlige system og regeringen ikke tager hånd om det,” siger hun.

Læs hele artiklen i Kristeligt Dagblad eller på k.dk
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/amerikanske-kvinder-betaler-blive-fortalt-hvorfor-de-er-racister

Redaktionel kontakt:
Thor Dam
tlf.:
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Kristeligt Dagblad ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)