Ritzau morgenbrief

Topnyheder:
Demokrater melder om snæver Buttigieg-sejr i Iowa
Udland: Efter en kaotisk stemmeoptælling vinder demokraten Pete Buttigieg en ekstremt snæver sejr i Iowa over Bernie Sanders. Det meddeler Det Demokratiske Parti i Iowa med alle stemmerne talt op efter mandagens vælgermøder. Andre kandidater kan bede om en omtælling indtil klokken 19.00 fredag dansk tid.

https://ritzau.dk/-cb2d

Trump bekræfter drab på al-Qaeda-leder i Yemen
Udland: USA har dræbt lederen af al-Qaeda på Den Arabiske Halvø (Aqap), Qasim al-Rimi, under en anti-terroroperation i Yemen. Det oplyste USA’s præsident, Donald Trump, i en pressemeddelelse fra Det Hvide Hus natten til fredag dansk tid.

https://ritzau.dk/-cb10

Nyheder:

I Kina har coronavirusset krævet 636 menneskeliv
Udland: Det frygtede coronavirus har nu krævet 636 menneskeliv i Kina siden midten af december. Det rapporterer kinesisk stats-tv fredag. Derudover er yderligere 41 personer det seneste døgn bekræftet smittet med coronavirus på et japansk krydstogtskib, der er i karantæne.

Artikel om dødstal: https://ritzau.dk/-cb1Z
Artikel om krydstogtskib: https://ritzau.dk/-cb1Y

64 ved Rigspolitiet er blevet fyret – nogle går selv
Kriminal: Civilt ansatte ved Rigspolitiet var torsdag indkaldt til et møde om, hvorvidt de skulle fyres eller ej. Der er lagt op til omkring 90 afskedigelser. Pengene skal være med til at styrke Søik – i daglig tale Bagmandspolitiet.

https://ritzau.dk/-cb12

Nyvalgt tysk delstatsleder træder tilbage efter kritik
Udland: Thomas Kemmerich fra det liberale FDP træder tilbage som leder af den tyske delstat Thüringen “for at fjerne pletten fra AfD’s støtte fra lederskabet”, siger Kemmerich. Lørdag mødes regeringspartierne til et krisemøde i Berlin.

https://ritzau.dk/-cb15

Madudbringningen i Uber Eats pynter i Ubers regnskab
Erhverv: Verdens største samkørselstjeneste, amerikanske Uber, kom gennem fjerde kvartal af 2019 en smule bedre end ventet. Især madudbringningen i Uber Eats præsterede et lidt bedre resultat end ventet.

https://ritzau.dk/-cb11

Tiltrængt regn slukker skovbrande i australsk delstat
Udland: Store mængder regn har de seneste dage slukket cirka en tredjedel af de mange skovbrande i den australske delstat New South Wales. Ifølge Australiens Meteorologiske Institut (BOM) kan der falde 130 millimeter regn i Sydney alene fredag.

https://ritzau.dk/-cb2s

Det sker i dag:
08:00 DSV Panalpina kommer med årsregnskab
Transport- og logistikkoncernen DSV Panalpina kommer med årsregnskab.

https://ritzau.dk/-cb1G

09:30 Varetægtsfængsling i sagen om Bernio Verhagen udløber
Varetægtsfængslingen af den hollandske fodboldspiller Bernio Verhagen udløber i dag. Retten i Viborg har sagen.

https://ritzau.dk/-cb1F

09:30 Skyldskendelse ventes i sag om drab nytårsnat
Københavns Byret behandler en sag, hvor en 20-årig mand er tiltalt for nytårsnat at have knivdræbt en 19-årig mand. Denne dag ventes skyldkendelsen.

https://ritzau.dk/-cb1H

10:00 Landsret afgør sag om afslag på statsborgerskab til handikappet
Vestre Landsret ventes at afsige dom i en sag, som en handikappet tyrkisk statsborger har anlagt mod Udlændinge- og Integrationsministeriet.

https://ritzau.dk/-cb1C

13:00 Uvildig undersøgelse om elitesvømmere præsenteres

Team Danmark og DIF holder pressemøde med præsentation af uvildig undersøgelse om en række forhold for elitesvømmere under Dansk Svømmeunion.

https://ritzau.dk/-cb1D

14:30 Det amerikanske kongetal for januar offentliggøres
Det amerikanske kongetal, tallet for jobskabelse, for januar bliver offentliggjort klokken 14.30. Tallet giver en indikation på økonomiens udvikling i USA.

https://ritzau.dk/-cb1E

Forligskreds mødes om fremtiden for nationale test
Undervisningsministeren mødes med parterne fra folkeskoleforliget for at diskutere, hvad der skal ske med de nationale test, efter at en rådgivningsgruppe har fundet problemer med dem.

https://ritzau.dk/-cb2l

Avisernes forsider
Avisen Danmark
En 19-årig kvinde fra København forlod efter fire dage hæren på Varde Kaserne, da hun ikke måtte bære muslimsk tørklæde. Uniformsreglerne er ufravigelige. Forsvarskommandoen beklager hændelsen.

Berlingske
Folkeskolens nationale test er blevet kaldt fulde af fejl, men en ny omfattende rapport tegner et andet billede. De er usikre i forhold til den enkelte elev, men de er sikre, når der ses overordnet på en elevgruppe.

https://www.berlingske.dk/samfund/virker-de-nationale-test-det-giver-ny-stor-rapport-nu-svaret-paa (låst)

B.T.

Det ligner betalt ferie, når østarbejdere tager hjem og får dagpenge i tre måneder. EU-forslag om at forhøje til seks måneder ser ud til at blive stoppet.

https://www.bt.dk/politik/oesteuropaeere-lever-for-danske-dagpenge-i-polen-og-rumaenien

Børsen
En af Danmarks ældste virksomheder, Desmi, sættes til salg for et milliardbeløb. Ejeren af virksomheden, Henrik Sørensen, ønsker et generationsskifte, men ingen af hans fire børn skal tage over.

https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/artikel/1/395652/nordjyde_vil_saelge_185_aar_gammel_virksomhed_og_staar_til_at_score_milliardgevinst_den_skal_gerne_leve_videre_i_mange_generationer.html?utm_source=forside&utm_campaign=nyhed_01 (låst)

E-avisen Finans
Bonusordninger og incitamentsprogrammer har ført til en lønfest for flere topchefer i dansk erhvervsliv. Lundbecks topchef giver sine kolleger baghjul med en lønpakke for 2019 på 57,2 millioner kroner.

https://finans.dk/karriere/ECE11925074/bonusser-og-saertillaeg-skaber-haard-kerne-af-loenfoerende-topchefer/?ctxref=forside

Ekstra Bladet
Mona Muusmann Petersen har levet med kræft i 25 år. Alternativ behandling har hjulpet på livsmodet og givet gode resultater, som selv ikke hendes læge kan forklare.

Information
Trump praler af sine partifællers carte blanche til, at han kan fortsætte sin grænseoverskridende regeringsledelse. Et ildevarslende tegn for USA’s demokrati og sammenhængskraft.

https://www.information.dk/debat/leder/2020/02/foruroligende-udgang-paa-rigsretssagen-trump (låst)

Jyllands-Posten
Trods ekspertanbefalinger vil regeringen ikke skære markant i kommunernes økonomiske kompensation for udlændinge. Det møder kritik.

https://jyllands-posten.dk/premium/indblik/Indland/ECE11922190/regeringen-skruer-kun-lidt-paa-udlaendingeknappen-og-sender-penge-til-vestegnen/ (låst)

Kristeligt Dagblad
Blandt ældre er selvmord stadig et tabu, ligesom mange ældre tøver med at søge hjælp, når en nærtstående begår selvmord. Oplysningsarbejde skal nu sikre bedre støtte.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/aeldre-der-mister-ved-selvmord-svigtes (låst)

Politiken
Regeringen bryster sig af at have en god løsning på vej, men ifølge eksperter går der mindst ti år, inden danskerne kan købe klimaaflad for deres flyrejse i den kommende skovfond.

https://politiken.dk/klima/art7641078/Kritikere-Regeringen-overs%C3%A6lger-sin-skovfond

Avisernes ledere
Berlingske: Nu må amerikanerne dømme eller frikende Trump
Det er sandsynligt, at Trump var ude i noget snavs i Ukraine-sagen. Alligevel blev han ikke fortrængt fra sin post ved rigsretssagen. Sagen var politisk. Derfor vil det være klogt at vriste sig fri af de meget modsatrettede syn på Trump, for til november får det amerikanske folk lov at tale.

https://www.berlingske.dk/ledere/nu-ma-amerikanerne-domme-eller-frikende-trump

B.T.: Hønges ufattelige hykleri
Efter sagen om Karsten Hønges billet til EU-Parlamentet, som han aldrig indløste, er han ude med riven efter Socialdemokratiet, fordi partiet ifølge Hønge “spiller ud med noget under valget”, som det efterfølgende ikke lever op til. I 2014 fik Hønge tilnavnet “Vikaren fra helvede”. Nu er han bare en helvedes hykler.

Børsen: Klimaudfordring kræver lederskab
Hvis vi som samfund skal nå de ambitiøse mål i den nye klimalov, får vi brug for lederskab. Vi står over for mange dilemmaer, som kun kan løses, hvis ledere har vilje til at træffe svære og upopulære beslutninger. De vil være nemme at kritisere, men de bidrager til at gøre en grøn omstilling bæredygtig.

https://borsen.dk/nyheder/opinion/artikel/11/241829/artikel.html (låst)

Ekstra Bladet: Fire nye år med Trump er et skrækscenarie i Vesten
Onsdag blev Trump frikendt i Senatet – en sejr, der kan bidrage til præsidentens genvalg til november. Udsigten til fire nye år med Trump i Det Hvide Hus er et rædselsscenarie for de mange i den vestlige verden, som anser USA for at være deres naturlige partner.

Information: Venstre er ikke et seriøst alternativ for Østergaard
Den radikale leder har helt ret i, at den politiske forskel mellem hans parti og Socialdemokratiet er historisk stor. Men De Radikales problem er, at de ikke har noget seriøst alternativ i Venstre, som i højere grad er gået i en nationalkonservativ end en liberal retning.

https://www.information.dk/indland/leder/2020/02/morten-oestergaards-problem-venstre-partiet-valgte-inger-stoejberg-frem-ellen-trane (låst)

JydskeVestkysten: Husk Grundloven justitsminister
Socialdemokratiet fortsætter sin kurs væk fra de personlige frihedsrettigheder og hen mod den stærke stat, der kan gå længere og længere i forhold til borgerne, når justitsministeren i fuld alvor kan foreslå at lade staten konfiskere og sælge vanvidsbilisters biler – også selv om de ikke tilhører klaphatten bag rattet.

https://jv.dk/artikel/husk-grundloven-justitsminister (låst)

Jyllands-Posten: Demokraterne må vise visioner
Efter rigsretssagen er Demokraterne i den situation, at de kan have tabt mulighederne for at vinde præsidentvalget på gulvet. Måtte det ske, er det selvforskyldt, da intet er mere modproduktivt end at have hævn som politisk ledemotiv. Hvis Demokraterne skal vinde, vil det kræve en mere konstruktiv dagsorden.

https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE11915820/daarlig-uge-for-demokraterne/ (låst)

Kristeligt Dagblad: Flere selvmord kan forebygges
Der gives ingen nemme løsninger på, hvordan man nedbringer selvmordsantallet yderligere. Men der er formentlig ingen tvivl om, at nære relationer og tætte forhold til andre mennesker er med til at gøre det sværere at forlade livet for egen hånd.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/leder/selvmord-kan-forebygges-mere (låst)

Politiken: Trump efterlader Republikanerne moralsk afpillet
Med frifindelsen af Trump og afvisningen af overhovedet at få undersøgt sagen i dybden har Republikanerne reelt givet Trump carte blanche til at gøre, hvad han vil. Hvordan et parti, der traditionelt har været ekstremt fokuseret på lov og orden, er endt i den moralske blindgyde, er ubegribeligt.

https://politiken.dk/debat/ledere/art7644252/Det-er-forbl%C3%B8ffende-og-dybt-skuffende-hvordan-republikanerne-p%C3%A5-n%C3%A6r-ham-her-er-forvandlet-til-en-flok-lakajer (låst)

Populære søgeord på Google:
1. Kirk Douglas
https://ritzau.dk/-b5e3
2. Otay
https://ritzau.dk/-cb1U
3. Marco Polo
https://ritzau.dk/-bsWb
4. Birds of Prey
https://ritzau.dk/-cb1V
5. Real Madrid
https://ritzau.dk/-bzC2
Kilde: Google Trends – mest anvendte søgninger på Google i Danmark i dag.

https://trends.google.dk/trends

Udvalgte nyheder fra Facebook:
1. Hun har 21 børn: Nu er nummer 22 på vej (eb.dk)

https://ritzau.dk/-cb1I
2. Østeuropæere lever for danske dagpenge i Polen og Rumænien (bt.dk)

https://ritzau.dk/-cb1J
3. Mette F.: Vi kommer til at bruge flere penge på EU (tv2.dk)

https://ritzau.dk/-cb1L
4. Sexshop tilbyder lønnet job som sexlegetøjstester (mmm.dk)

https://ritzau.dk/-cb1M
5. Danmark er verdens bedste til backgammon. Men er det en taktisk tankesport eller rent held? (dr.dk)

https://ritzau.dk/-cb1N
Kilde: deviralenyheder.dk – nyheder med flest likes, kommentarer og delinger seneste 12 timer. Nyheder uden redaktionel relevans kan fravælges af Ritzau.

https://deviralenyheder.dk

Udvalgte trends på Twitter:
#dktech
https://ritzau.dk/-biaM
Messi
https://ritzau.dk/-bbcb
Jan Lehrmann
https://ritzau.dk/-cb1W
mikkel damsgaard
https://ritzau.dk/-cb1X
maxsø
https://ritzau.dk/-bVfe
Kilde: Twitter
https://twitter.com/

Dagens vejr:
Fredag: De fleste steder skyet og først på dagen stedvis tåge. Temperaturer mellem fem og otte grader og svag til jævn sydlig vind. I aften og i nat først mest skyet, men det klarer efterhånden op sydfra.

Kilde: http://www.dmi.dk/vejr