Danskerne myldrer ud i skovene for at overnatte

Tophistorien er skrevet og udgivet af Politiken. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Stadig flere slæber soveposer, liggeunderlag eller bare dynerne ud i skove og ved strande for at tilbringe natten i et åbent shelter.

Det skriver Politiken lørdag på baggrund af de nyeste opgørelser fra Naturstyrelsen.

I 2013 sikrede 105.155 personer sig en plads på en af Naturstyrelsens lejrpladser, i 2019 var tallet oppe på 210.588. Og så er overnatningerne på frie teltpladser og på de cirka 250 mindre shelterpladser, der ikke kræver booking, ikke talt med. Over halvdelen af sheltergæsterne er børnefamilier, typisk med 4-12-årige børn.

De mange nattebesøg gavner naturen, mener miljøminister Lea Wermelin (S).

»Det er virkelig en god nyhed, at danskerne er så vilde med at komme ud og være i vores natur. Man bliver bedre til at passe på naturen, når man har et forhold til den og kommer ud og får den under huden. Og det er vigtigt i en tid, hvor der er pres på biodiversiteten og naturen også er presset af klimakrisen«, siger Lea Wermelin til Politiken.

Men der skal også være mere plads til frie fugle, mener miljøminister Lea Wermelin, som på opfordring af spejderbevægelsen har bedt sit ministerium undersøge, om der kan blive endnu flere steder, hvor man frit, gratis og uden forudgående tilladelse kan slå sit telt op, også kaldet ’fri teltning’. Sådan er det allerede i de 201 danske statsskove, men spørgsmålet er, om det kan udbredes til flere skove.

»Vi skal finde en balance, hvor vi åbner op på en måde, der ikke skader følsomme steder, og giver endnu flere muligheder for bare at komme med teltet under armen og overnatter et skønt sted. Det er min forventning, at det kan ske ret hurtigt«, siger Lea Wermelin til Politiken.

Redaktionel kontakt:

tlf.: 0
e-mail:

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Politiken ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)