PRM / Danskerne starter træning i det nye år og kommer til skade

Pressemeddelelse fra Gjensidige Forsikring
En stor gruppe danskere påbegynder træning i det nye år, endnu flere ændrer deres træningsmængde, og det giver hvert år skader hos de aktive danskere.

“Det nye år er for mange en god anledning til at overveje ens livsstil og ændre på træningsvaner. Desværre ser vi i starten af året en stigning i skader hos danskere, der enten er begyndt at motionere eller har øget deres træningsmængde. Derfor er det vigtigt, at man træner rigtigt, så man undgår at blive sat tilbage i sin fysiske aktivitet eller helt må stoppe med at træne,” siger Henrik Sagild, direktør for Skade i Gjensidige Forsikring.

Løbeskader og holdsport giver flest skader

En stor del af de skader, danskerne får under træning, kommer ved løb og holdsport. Men selv om det er sundt for krop og sind at være aktiv, så er det vigtigt, at man passer på sig selv og lytter til kroppens signaler.

“Mange af de skader, vi får ind, er af typen, der kunne være undgået, hvis man var startet mere forsigtigt, havde fulgt et program eller taget sig nogle forholdsregler. Det er klart, at kontaktskader fra holdsport er svære at gardere sig imod, men når det er muskler og led, der bliver ømme, er der flere ting, man selv kan gøre,” siger Henrik Sagild, og henviser til en række gode råd, der kommer fra profilerne i Gjensidige Kvindeliga:

  • Varm op, før du træner, og stræk ud efter træningen
  • Tag det én dag ad gangen – start ikke for hårdt ud
  • Følg et program
  • Vær opmærksom på kroppens signaler og hold pause, hvis du får ondt nogle steder
  • Husk: Det gør ondt, når man starter med at træne. Så vær forsigtig
  • Vil man løbe: Start stille op

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring i december 2019 blandt 1045 repræsentativt udvalgte danskere.

Planlægger du at starte med at træne eller øge din træningsmængde efter jul/nytår?

  • Ja, jeg vil starte med at træne 10 %
  • Ja, jeg vil øge min træningsmængde 17 %
  • Nej 62 %
  • Ved ikke 10 %

Har du nogensinde fået en skade mens du trænede?

  • Ja 32 %
  • Nej 63 %
  • Ved ikke 4 %

Kontakt:
Kommunikationskonsulent Søren Moth Frederiksen tlf.: 41 77 50 18 email: [email protected]
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danskerne-starter-traening-i-det-nye-ar-og-kommer-til-skade?releaseId=13587150