50.000 høns i et økologisk hønsehold

50.000 høns i et økologisk hønsehold nær Sæderup syd for Aalborg skal aflives, efter at der er konstateret fugleinfluenza.

Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Det er ifølge styrelsen en mild form for fugleinfluenza, der har ramt besætningen.

Den anses ikke for at være farlig for mennesker.

Aflivningen af dyrene skal forhindre, at virus bliver højpatogen og rammer andre dyr eller mennesker.