Banedanmark har ingen plan for signaler, der skulle være klar i 2021

Tophistorien er skrevet og udgivet af DR. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Toget er aflyst. Sådan har beskeden lydt 2.886 gange på Svendborgbanen siden januar 2018. 37 procent af tiden skyldes forsinkelserne signalfejl.

Derfor har det siden 2017 har planen været, at Svendborgbanen skulle have nye signaler inden udgangen af 2021. Men intet tyder på, at det bliver bedre for passagererne i det fynske den kommende fremtid.

Nu viser dokumenter, som DR har fået aktindsigt i, at der ikke er nogen, der ved, hvornår arbejdet skal starte, og at der er store uoverensstemmelser mellem Banedanmark og leverandørerne af signalerne, den franske virksomhed Alstom.

Siden januar 2018 har Banedanmark rykket Alstom for en samlet plan over udskiftningen af de nye signaler på Svendborgbanen. Men den plan har Banedanmark her to år efter endnu ikke fået. Det betyder, at Banedanmark ikke aner, hvornår arbejdet kan gå i gang.

– Jeg ville gerne kunne sige, at arbejdet på Svendborgbanen kunne begynde på en præcis dato. Men det kan jeg desværre ikke, siger Søren Boysen, der er direktør for signalprogrammet i Banedanmark.

Og det er ikke kun Svendborgbanen, der nu holder for rødt lys. Det er bare ét ud af i alt 15 signalprojekter, som Banedanmark arbejder med i det østlige Danmark. Af dem har ni projekter lige nu hverken en slut- eller startdato.

– Jeg ville gerne have holdt planerne, men når vi kan se, at nogle ting skrider, er vi nødt til at bytte rundt. Men den samlede plan for udrulningerne, der skal være færdig i 2030, holder stadig, forklarer Søren Boysen.

Alstom har ikke ønsket at stille op til interview eller besvare kritikken fra politikerne. Men i en mail til DR skriver de:
“Signalprogrammet er et ekstremt komplekst projekt, og der er mange faktorer, som skal tages under overvejelse af både Alstom og Banedanmark i forbindelse med styringen af et projekt af denne type. Alstom og Banedanmark har en god dialog vedrørende prioriteringen af de forskellige linjer, og vi er sammen fokuseret på at løse de kommende opgaver”.

Hos Banedanmark er Søren Boysen enig i den betragtning.

– Vi har efterlyst nogle leverancer fra Alstom. Nogle har vi fået, andre har vi ikke fået, siger han.

– Når man har en kontrakt som denne, og man skal samarbejde over så mange år, kan det ikke undgås, at man kommer til at diskutere lidt undervejs. Men jeg synes, det foregår professionelt og konstruktivt.

Så du føler dig godt behandlet af Alstom?
– … Der er en professionel relation mellem os og Alstom, svarer Søren Boysen.

Den lange ventetid på det nye og forbedrede signalsystem frustrerer Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).

– Jeg er utrolig ærgerlig, og jeg synes også, at ventetiden har varet lang tid. Hvis man ikke kan være sikker på at komme frem til arbejde eller uddannelse, skaber det en usikkerhed, så flere vælger bilen. Det er ikke vores ønske, siger han.

Også transportministeren mener, at ventetiden er problematisk, og vil arbejde for at få projekterne sat hurtigt i gang.

– Det er dybt utilfredsstillende, når en stor leverandør ikke kan levere. Min opgave er at sikre, at der ikke opstår flere forsinkelser. Det er helt utilgiveligt, hvis noget, der allerede er meget forsinket, bliver mere forsinket, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).

Når Arriva til december overtager driften på Svendborgbanen, forventer de at være klar med nye togsæt, der kan køre på det nye signalsystem. Men forsinkelsen gør, at de nye vogne må blive i garagen på ubestemt tid.

– Det betyder, at vi kommer til at køre en længere periode end forventet på det gamle signalsystem, og det kan give nogle forsinkelser. For eksempel på grund af de signalfejl, som det gamle system er belastet af, skriver Arriva i en mail til DR.

Redaktionel kontakt:
Michael Strandfelt
tlf.: +4528700328
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)