Hver fjerde elev dumper sprogprøve

Tophistorien er skrevet og udgivet af Politiken Skoleliv. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Hver fjerde elev har dumpet den første runde af de obligatoriske sprogprøver, som regeringen indførte ved skoleårets begyndelse.

Det viser en rundspørge, som Politiken Skoleliv har foretaget blandt de udvalgte skoler i udsatte boligområder, som har gennemført sprogprøverne.

Ud af ialt 38 deltagende skoler har Skoleliv fået svar fra 20 skoler fordelt over hele landet. På skolerne er 665 børnehaveklasselever blevet sprogtestet, og af dem er 176 erklæret ‘ikke sprogparat’. Det svarer til 26 procent.

Sprogprøven er den første af i alt tre forsøg, som kan udvides med en selvbetalt sommerskole, før det endeligt bliver besluttet, om barnet i yderste konsekvens skal gå børnehaveklassen om på grund af sprogvanskeligheder.

Resultaterne er »nogenlunde som forventet«, siger Andreas Rasch-Christensen, forskningschef på professionshøjskolen VIA University College.

Selv om det er vigtigt at teste den sproglige udvikling, er det unødvendigt at have en »stopprøve« som en sanktion i forløbet, påpeger forskeren:
»Det medfører unødvendige slagsider og et behov for, at skolerne har en veludviklet støttestruktur, så de kan håndtere de nederlag, eleverne møder meget tidligt,« siger han til Politiken Skoleliv.

Hos Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, er der ingen overraskelse at spore over resultatet, og han retter en hård kritik af sprogprøverne.

»Det er ganske enkelt udansk, at man dumper børn i folkeskolen i stedet for at gøre en ekstra indsats i første klasse. Det har vi ikke gjort i hundrede år. Politikerne skulle skamme sig,« siger skoleledernes formand.

De obligatoriske sprogprøver i 0. klasse er en del af den ghettopakke, som den daværende VLAK-regering vedtog sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i 2018.

Sprogprøverne har været omstridte fra begyndelsen, men i juli sidste år trodsede den nyudnævnte undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), kritikerne og indførte dem.

Ifølge ministeren ligger de foreløbige resultater ikke langt fra den vurdering, som ministeriet foretog under de politiske forhandlinger om ghettopakken.

»Det fortæller mig, at det er et meget vigtigt sted, vi har valgt at sætte ind, og at sværhedsgraden i sprogvurderingerne ligger godt. Derudover er det vigtigt at understrege, at alle elever i børnehaveklassen jo har op til fire forsøg til at blive vurderet sprogparat,« skriver ministeren i et svar til Politiken Skoleliv.

Hun understreger, at der skal tages højde for, at »det er små børn, som hurtigt kan komme til at opleve et pres i forhold til at kunne præstere«.

»Derfor er sprogvurderingerne indrettet som sproglege, som eleverne i fællesskab gennemfører i trygge og velkendte rammer i klassen,« skriver Rosenkrantz-Theil.

Undervisningsministeriet kender først de endelige resultater af sprogprøverne i september. Dermed ved ministeriet først til næste skoleår, hvor mange elever der eventuelt skal gå om.

https://skoleliv.dk/nyheder/art7619971/Hver-fjerde-elev-dumper

Redaktionel kontakt:
Naja Dandanell
tlf.: +4520194144
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Politiken Skoleliv ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)