FAKTA: Ingen grund til dansk panik over coronavirus

Coronavirusset har dræbt flere end 100 mennesker i Kina og også nået Europa.

Fire tilfælde er bekræftet, tre i Frankrig og et enkelt i Tyskland.

Sundhedsstyrelsen har netop opdateret sin risikovurdering. Læs mere her:
* Sundhedsstyrelsen vurderer, at der er lav sandsynlighed for, at coronavirusset spreder sig til Danmark.

* Skulle der mod forventning opstå mistanke om coronavirus, vil vedkommende med symptomer blive sendt til Skejby eller Hvidovre sygehus og tjekket og eventuelt behandlet.

* Rejsende til Kina bør holde sig opdateret på Udenrigsministeriets rejsevejledning. I øjeblikket frarådes alle unødvendige rejser til Hubei-provinsen, mens danskere i resten af Kina skal være ekstra forsigtige.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Udenrigsministeriets Borgerservice.

/ritzau/