Der er 18 danskere i den virusramte

Der er 18 danskere i den virusramte Hubei-provins i Kina, og af dem har fire ønsket at blive evakueret.

Det oplyser direktør Erik Brøgger Rasmussen fra Udenrigsministeriets Borgerservice.

Evakueringen ventes at finde sted med fly. Det vil ske i en fælles europæisk operation, hvor EU-borgere samles op og flyves ud af provinsen.

Målet er, at evakueringen kan finde sted onsdag eller torsdag.

Det vides endnu ikke, hvilket land EU-borgerne vil blive fløjet til.

Alle danskere meldes i god behold.