Kommuner vil vriste sig fri af etårig spændetrøje

Det er ikke bare den interne omfordeling af kroner og ører mellem kommuner – også kaldet udligningsordningen – der trænger til et serviceeftersyn.

Det gør en anden central mekanisme i det kommunale økonomi også, den såkaldte budgetlov.

Sådan lyder et af budskaberne fra kommunernes formand, Jacob Bundsgaard (S), ved det kommunale topmøde torsdag i Aalborg med 1500 personer fra det kommunale bagland.

Budgetloven, der blev indført i 2012, bestemmer, at kommunernes økonomi styres ét år ad gangen.

– Budgetloven skaber et meget kortsigtet etårigt perspektiv. Vi vil gerne udfordre det og kigge lidt længere ud i fremtiden, siger Jacob Bundsgaard.

Problemet er ifølge kommunerne, at man ikke kan overføre overskud eller underskud fra det ene år til det andet.

Eksempelvis er det svært for den enkelte skole eller daginstitution at spare op fra år til år.

Det opfattes af kommunerne som en spændetrøje, som besværliggør langsigtede investeringer.

Det etårige fokus kolliderer også med den praktiske virkelighed, når en kommune for eksempel skal bygge en daginstitution eller en skole, hvor byggeprojektet typisk strækker sig over flere år.

Jacob Bundsgaard ser gerne flerårige aftaler af eksempelvis to eller tre års varighed.

– Et flerårigt fokus gør ikke, at vi samlet set får flere penge at gøre godt med. Men vi vil kunne bruge de penge, der så er, mere hensigtsmæssigt, siger han.

Kurt Houlberg er professor i kommuneøkonomi ved Vive – Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.

Han ser både fordele og ulemper ved de etårige budgetter. Eksempelvis er der en risiko for det, man kalder “benzinafbrænding” sidst på året.

– Når man har en meget rigid etårig horisont, kan det give tilskyndelse til, at man brænder penge af sidst på året. Penge, man måske ville have brugt klogere, hvis det var muligt at bruge dem året efter, siger han.

Men hvis man slækker på rammerne, kan det omvendt betyde tab af kontrol med den samlede offentlige økonomi, forklarer han.

– En ulempe ved flerårige aftaler set fra Christiansborg og Finansministeriets side er, at man ikke har samme tætte føling med, hvor mange penge der bruges i det enkelte år.

– I forhold til at styre den samlede offentlige sektors finanser kan det være en svækkelse af den økonomiske styring, siger han.

Regeringen har bebudet en revision af budgetloven i løbet af 2020.

/ritzau/