Hemmelig plan: Ville atombombe Danmark

Tophistorien er skrevet og udgivet af Ekstra Bladet. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Ekstra Bladet kan lørdag afsløre de skræmmende planer om, hvordan Warszawapagtens ville ramme en lang række af mål i Danmark med atomvåben. Det skulle ske, hvis Tredje Verdenskrig brød ud. Her var det nemlig afgørende hurtigt at sætte det danske militær og dets allierede effektivt ud af spillet.

Og den polske spion Bogdan W. – med kodenavnet Bret og som avisen fredag afslørede fortsat lever i Danmark – havde en vigtig rolle i planen om at atombombe flere danske byer, lufthavne og andre centrale mål.

Han skulle samtidig støtte de støtte polske styrker på deres vej op gennem landet under den efterfølgende invasion.

Informationerne fremgår af de tusindvis af dokumenter, som Ekstra Bladet har kulegravet fra Institut for National Erindring (IPN) i Warszawa.

– Danmark kan have krigsafgørende betydning.

– Det ser man meget tidligt, siger koldkrigsforsker Thomas Wegener Friis fra Syddansk Universitet til Ekstra Bladet om planerne om et atomangreb mod Danmark.

Problemet for østblokken var, at man fra Danmark kan sende bomber langt ind i Polen og Sovjetunionen, og at landene derfor hellere vil tabe terræn i det centrale Europa end miste kontrollen over Danmark.

Netop spionen Bret er ifølge planerne særdeles vigtig for, at tropperne fra Polen kan få succes, mener en polsk ekspert, der kalder ham for ‘en af de vigtigste militære spioner for Polen under den kolde krig’:
– Ved udbruddet af Tredje Verdenskrig skulle han være ansvarlig for kommunikation og som en informant, der skulle skaffe informationer om styrkernes bevægelser bag fjendens linjer, forklarer historiker Przemyslaw Gasztold fra Institut for National Erindring (IPN) til Ekstra Bladet.

Og han pointerer, at netop Brets integrering i det danske samfund var af afgørende betydning.

– Det var meget vigtigt for Warszawa at have folk, som var danske statsborgere, som ikke blev overvåget.

Bogdan W. afviser over for Ekstra Bladet, at han var spion, selvom talrige papirer i de polske arkiver danner et meget tydeligt billede af hans aktiviteter i næsten 20 år som topspion for Polen.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/hemmelig-plan-ville-atombombe-danmark/7942827

Redaktionel kontakt:
Jeppe Findalen
tlf.: +4560168987
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Ekstra Bladet ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)