Udeladt fra vejledning: Livsfarligt politigreb må kun bruges i sekunder

Tophistorien er skrevet og udgivet af Information. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Rigspolitiet bør præcisere, at et omstridt politigreb, som kan berolige udlændinge under tvangsudsendelser med fly, kun må vare i få sekunder. Det siger Amnesty International, Dignity og formanden for lungemedicinsk selskab, efter Dagbladet Information kan beskrive, at Rigspolitiet har udeladt vigtige oplysninger om varigheden af et livsfarligt politigreb fra den vejledning, der gælder for politiets tvangsudsendelser med fly.

Grebet består i at trykke hovedet på en person, der sidder i et flysæde ned mod brystet. Men selv om en læge på Rigspolitiets opfordring har vurderet, at grebet skal være »kortvarigt, dvs. sekunder varende«, bruges kun ordet ’kortvarigt’ i vejledningen.

»Grebet kan fremkalde positionel asfyxi, altså positionsbetinget nedsat iltforsyning til hjernen. Grebet kan afklemme både luftvejene og blodforsyningen til hjernen og dermed reducere adgangen til ilt. Derfor er det et potentielt livsfarligt greb, hvis brug bør frarådes,« siger overlæge Jens Modvig, leder af den sundhedsfaglige afdeling i DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, til Information.

»Formuleringen i vejledningen er for upræcis og ikke tilstrækkelig i forhold til at beskytte mod alvorlige konsekvenser.«
Overlæge Ole Hilberg, formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab, mener ligeledes, at der skal stå ’få sekunder’ i vejledningen.

»Alt efter sammenhængen kan ’kortvarigt’ jo være alt lige fra få sekunder til måske flere timer,« siger Ole Hilberg til Information.

Jurist Claus Juul fra Amnesty International siger, at hvis lægen med sin vurdering har ment ’sekunder’ som i ’nogle få sekunder’, så er tilføjelsen til beskrivelsen af politiets magtmidler i vejledningen ikke bare upræcis.

»Så er den forkert og dermed også farlig,« siger Claus Juul til Information.

I en mail til Information forklarer Rigspolitiet, at »Rigspolitiet har i forhold til det konkrete afsnit benyttet ordlyden fra den udtalende læges vurdering«.

Information har beskrevet, hvordan en algerisk mand i november 2017 blev bevidstløs under en tvangsudsendelse fra Københavns Lufthavn. Han døde to dage senere. Årsagen er ikke fuldt klarlagt.

https://www.information.dk/indland/2020/01/udeladt-vejledning-livsfarligt-politigreb-maa-kun-bruges-sekunder

Redaktionel kontakt:
Claus Overgaard Knudsen
tlf.: +4540408072
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Information ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)