20-årig fødselar ved alt om din pension

Tophistorien er skrevet og udgivet af Forsikring & Pensions nyheder. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

2019 rinder snart ud. Og har man ikke fået listet sine nytårsforsætter endnu, kan det være en god idé at tilføje et pensionstjek og få styr på, om man sparer nok op og er rigtig dækket. Det kan også være, man lige skal overveje at indbetale ekstra på pensionen inden nytår.

Pensionstjekket kan man få hos fødselaren PensionsInfo.dk. Her finder man alt, hvad der er værd at vide om ens pensionsforhold. PensionsInfo er den eneste portal, der kan sammenligne og sammentælle alle ens pensionsordninger – også folkepensionen. Det betyder, at man får et samlet overblik over opsparing og udbetalinger, og altså hvad man kommer til at have at leve for i alderdommen – også selvom man har opsparinger i flere pensionsselskaber. Det skriver Forsikring & Pension i en webnyhed.

– Det er vigtigt at tjekke, om ens pensionsopsparing svarer til behovet. Fra undersøgelser ved vi, at hver tredje er i tvivl om, hvad de vil få udbetalt i pension. Og i mange ordninger er det muligt at skrue op og ned for, hvor godt man er dækket, hvis man bliver syg eller dør. Man bør også tjekke sine ordninger ved større livsændringer – fx hvis man får børn, flytter sammen med en ny partner eller bliver skilt, siger Karina Ransby, underdirektør i Forsikring & Pension.

Danskerne har i høj grad taget PensionsInfo til sig, når de skal tjekke deres pensioner eller optage lån.

– Flere og flere logger ind på PensionsInfo for at få et overblik over deres pensionsordninger. Tilbage i 2008 var der 280.000 unikke brugere. I 2018 rundede tallet 1,3 mio. unikke brugere, fortæller Karina Ransby.

Hun ser en trend i, at flere og flere i dag bruger web-baserede værktøjer, når de skal træffe vigtige beslutninger.

– Så vi var tidligt ude, da vi for tyve år siden gik i luften med PensionsInfo.dk. Vi syntes dengang lige som nu, at forbrugerne skal have de absolut bedste informationer til rådighed. Vi vil gerne hjælpe dem med at forstå deres forsikrings- og pensionsprodukter og træffe deres valg på så oplyst et grundlag som overhovedet muligt, siger Karina Ransby.

Forbrugerværktøjer i verdensklasse
For at sikre åbenhed og gennemsigtighed om danskernes forsikrings- og pensionsforhold har Forsikring & Pension udviklet en række forbrugerværktøjer udover PensionsInfo. Her kan forbrugerne få overblik og sammenligne forsikrings- og pensionsprodukter på tværs af selskaberne.

Det drejer sig fx om Forsikringsguiden.dk – hvor man online sammenligner pris og dækning på forbrugerforsikringer. Og Fakta om pension – der bruges til at sammenligne pensionsordninger i forskellige selskaber. Dertil kommer en række andre forbrugerinitiativer på pensionsområdet – fx risikomærkning og information om usikkerhed på pensionsprognoser.

– Disse forbrugerværktøjer er i international sammenhæng helt i top. Danmark blev i efteråret kåret til at have verdens næstbedste pensionssystem. Og det skyldes blandt andet vores gode forbrugerværktøjer, siger Karina Ransby.

Boks:
Pensionstjek med din partner
På onlineportalen PensionsInfo.dk kan alle danskere tjekke, hvor mange penge de har sparet op til pension, samt hvor meget de kommer til at have at leve for i alderdommen. PensionsInfo er den eneste portal, der kan sammenlægge alle ens pensionsordninger. Det betyder, at man får et samlet overblik – også selvom man har opsparinger i flere pensionsselskaber.

På PensionsInfo kan man også tjekke pension sammen med sin partner. Den ene partner giver fuldmagt til den anden via log-in på PensionsInfo med NemID. Det betyder, at partnere kan få et samlet overblik over deres samlede pensionsforhold.

PensionsInfo.dk har mere end 1,3 mio. brugere hvert år, og antallet er stigende.

https://www.forsikringogpension.dk/nyheder/20-aarig-foedselar-ved-alt-om-din-pension/

Redaktionel kontakt:
Jørgen Kjær Thomsen
tlf.: +4541919103
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Forsikring & Pensions nyheder ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)