Fremmede kan lytte med, når Danmark, Grønland og Færøerne taler sammen

Tophistorien er skrevet og udgivet af Jyllands-Posten. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Der eksisterer ingen sikre direkte kommunikationslinjer mellem regeringerne i rigsfællesskabet, så beslutningstagerne i Grønland, Færøerne og Danmark kan tale fortroligt sammen uden risiko for, at fremmede magter som Kina, Rusland og USA lytter med.

Det er ifølge Jyllands-Posten tirsdag tilfældet, til trods for at Arktis er blevet udpeget som en af de største sikkerhedspolitiske udfordringer for Danmark. Manglen på sikre linjer, som alle danske ambassader ellers er udstyret med, overrasker politikere og eksperter. Udenrigsminister Jeppe Kofod bekræfter, at det er en alvorlig hindring for kommunikationen.

»Vi skal ikke være naive. Der er klare grænser for, hvad man kan drøfte over telefonen,« siger Kofod, som peger på, at de åbne linjer er en forhindring for regeringens planer om at inddrage Grønland og Færøerne mere i udenrigspolitikken.

Han oplyser, at regeringen arbejder på at »etablere en sikker kommunikationskanal«.

»Det tager tid at etablere den nødvendige tekniske infrastruktur,« siger Kofod og oplyser, at den først ventes at virke tidligst næste forår.

Seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen fra Dansk Institut for Internationale Studier erklærer sig meget overrasket over manglen på sikker kommunikation, fordi »mange gerne vil lytte med«.

Både i Nuuk og Thorshavn er embedsmænd og politikere nødt til at køre hen til det danske forsvar i Arktisk Kommando, når der skal kommunikeres med Danmark om hemmelige oplysninger.

Redaktionel kontakt:
Steen Hansen
tlf.: +4520265679
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Jyllands-Posten ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)