Skoleelever går tilbage i læsning og matematik

Tophistorien er skrevet og udgivet af Jyllands-Posten. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Færre elever i den danske folkeskole læser og regner godt – målt på resultaterne i de nyeste nationale test for skoleåret 2018/19, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten tirsdag.

Dermed er folkeskolen kommet længere væk fra at indfri målene med folkeskolereformen, som blev indført for, at især de svageste elever skulle blive bedre. Målsætningen er, at 80 pct. af eleverne skal være i kategorien ”gode” til læsning og matematik.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil kalder udviklingen for »stærkt bekymrende«.

»Det er jo slet ikke meningen, at det skal gå i denne retning. Basale kompetencer er fuldstændig fundamentale for ens læring og fremadrettet for et ungt menneskes trivsel og de muligheder, som man får i tilværelsen,« siger hun.

Ministeren mener, at det er for tidligt at konkludere, hvad løsningen skal være, men peger på, at der er for megen »overstyring« af folkeskolen.

Siden folkeskolereformens indførelse i 2014 har der i kategorien dansk læsning været en nedadgående tendens.

Resultaterne af de nationale test for 2018/19 viser, at 70 pct. af eleverne er ”gode” til at læse. Sidste skoleår var det 72 pct. I 2014/15 var andelen på 74 pct.

Også andelen af ”gode” elever i matematik falder efter flere års fremgang. I 2018/19 opnåede 77 pct. af eleverne ”gode” resultater i matematik mod 78 pct. året før. I skoleåret 2014/15 var andelen på 74 pct.

Redaktionel kontakt:
Asger Dyrberg Holm
tlf.: +4523251761
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Jyllands-Posten ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)