Traumebehandling skal hjælpe grønlandske børn

Tophistorien er skrevet og udgivet af Kristeligt Dagblad. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Hvert tredje barn født i Grønland i 1990’erne har ifølge Statens Institut for Folkesundhed haft en barndom med alkoholiserede forældre og vold i hjemmet, og hvert femte barn har været udsat for seksuelle overgreb. En del af disse børn risikerer at opleve posttraumatisk stress (PTSD) på samme måde, som soldater får krigstraumer. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Hidtil har der ikke været nogen systematisk hjælp til disse børn. Men en ny ph.d-afhandling fra Syddansk Universitet har udviklet og tilpasset en række redskaber til opsporing og behandling af børn med traumer, der nu skal bruges i Grønland. Programmet er foreløbig gået i gang i tre af de fem kommuner i Grønland.

”Hvis vi kan finde de traumatiserede børn tidligere, kan vi hurtigere hjælpe dem og få reduceret deres traumesymptomer. Så kan børnene for eksempel bedre koncentrere sig i skolen, og vi kan mindske risikoen for, at de får psykiske og fysiske problemer senere i livet. Ved at bruge en struktureret legetest og en særlig tegneserietest kan psykologer få indblik i, hvordan barnet oplever verden, og om barnet er i fare for at udvikle posttraumatisk stress,” siger psykolog og postdoc Sille Schandorph Løkkegaard fra Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet, der har været med til at udvikle og afprøve de nye redskaber i forbindelse med den ph.d.-afhandling, hun netop har udgivet.

Herhjemme har Ole Kirk’s Fond givet støtte til, at 400 psykologer kan uddannes i metoden over de næste fire år, og politisk vedtog et bredt flertal i Folketinget forleden at afsætte i alt 80 millioner kroner over de næste fire år til en række forskellige indsatser, som skal hjælpe børn i Grønland, der har været udsat for overgreb.

Naja Lund Kielsen, der er psykolog og leder af familiecentret i Kujalleq Kommune med knap 7000 indbyggere i Sydgrønland, oplever, at seksuelt misbrugte eller voldsramte børn må vente på behandling, selvom de åbenlyst mistrives.

Kommunen er i øjeblikket i gang med at indføre de nye redskaber i grønlandske versioner, som ifølge Naja Lund Kielsen udfylder et stort tomrum i hjælpen til børn og unge.

”Vi har i flere år arbejdet med at hjælpe traumatiserede voksne, som har været udsat for overgreb. Men vi har i årevis råbt på bedre redskaber i forhold til børn og unge. Mange børn er traumatiserede, ikke kun på grund af seksuelle overgreb og vold, men også fordi vi lever i et samfund, hvor der kan ske ulykker, fordi naturen er meget tæt på og kan være voldsom. Traumeoplevelser kan på den måde være meget normale i Grønland, ” siger Naja Lund Kielsen.

Hun understreger, at fordelen ved den særlige legetest er, at barnet ikke føler sig udspurgt, og at den er let at tilpasse til grønlandske børn.

Læs hele historien i Kristeligt Dagblad og på k.dk
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/traumebehandling-skal-hjaelpe-groenlandske-boern

Redaktionel kontakt:
Michael Sørensen
tlf.: +4541741893
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Kristeligt Dagblad ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)