Advokat advarer om arbejdsskadesystemet

Tophistorien er skrevet og udgivet af A4 Nu. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Hvis du som dansker kommer alvorligt til skade på jobbet, skal du ikke kun kæmpe med følgerne af din ulykke, men også med et juridisk system, som du højst sandsynligt ikke forstår.

Og et system, som risikerer at kaste dig ud i et langvarigt sygdomsforløb og i sidste ende kan koste dig den erstatning, du ellers har ret til.

Sådan lyder budskabet fra Leif Donbæk, der som advokat med speciale i personskade har ført hundredvis af sager for skadelidte danskere.

Ifølge ham har årtiers udflytninger og økonomisk udsultning af de myndigheder, der skal behandle ulykkesramtes sager, kombineret med en lovgivning, der bliver mere og mere kompleks og uforståelig, skabt det, han kalder ‘en perfekt juridisk storm’.

En storm, hvor selv simple ulykker kan ende med at få uoverstigelige konsekvenser for de borgere, der kommer til skade.

– Problemet er, at borgerne ikke forstår, hvad systemet vil have dem til at gøre, når de kommer til skade. De drukner i dokumentationskrav, tidsfrister og ulæselig lovgivning med det resultat, at sagerne bliver trukket i langdrag, og folk sidder ulykkelige tilbage, forklarer Leif Donbæk til A4 Arbejdsliv.

– De borgere, der har penge til det, ringer så til en advokat som mig, der kan komme og rydde op og sørge for at få deres sag videre. Men de, der ikke har råd, er fanget i en tyk sump af jura, som det er meget svært at komme ud af, tilføjer han.

Når man som dansker bliver ramt af en ulykke på arbejdet, er det i første omgang Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der skal behandle ens sag. Her behandler man årligt op mod 60.000 sager for borgere, der kommer til skade på job og privat.

På styrelsens hjemmeside fremgår det, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for arbejdsskader ligger på otte måneder. For særligt alvorlige arbejdsskader ligger den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på helt op til 23 måneder.

En ventetid, som Statsrevisorerne så sent som i sidste uge kritiserede efter en længerevarende undersøgelse af styrelsens sagsbehandlingstider.

Udover at have ført et væld af arbejds- og personskadesager for private borgere har Leif Donbæk også en fortid som ansat i AES.

På sin første arbejdsdag som studentermedhjælper i AES i 2013 oplevede han, at styrelsens daværende direktør blev fyret i kølvandet på en sønderlemmende kritik fra Kammeradvokaten over den sagsbehandling, der fandt sted i domicilet på Østerbro.

I 2015 blev AES et af målene for den daværende VLAK-regerings planer om at flytte statslige arbejdspladser til provinsen med det resultat, at styrelsen blev splittet op og flyttet til nye kontorer i Haderslev og Vordingborg.

Med udflytningen fulgte også en massiv medarbejderflugt, der var så voldsom, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring blev tvunget til at udskyde den planlagte flytning af sit hovedkontor fra Østerbro til Hillerød med to år fra 1. januar 2017 til samme dato i år.

DR beskrev tilbage i 2016, hvordan medarbejderfaldet efter udflygtningen var dobbelt så højt, som styrelsen havde regnet med.

Under den vilde medarbejderflugt forsvandt også Leif Donbæk, der efter endte jurastudier og en periode som sagsbehandler i AES skiftede over på den anden side af bordet til et privat advokatfirma, hvor han fører sager for danskere, der er ramt af skader på jobbet eller i privatlivet.

– Da jeg startede i AES, havde jeg nogle af landets dygtigste eksperter i personskade og offentlig ret som kolleger, men de er skredet for længst. Og man forstår dem jo så udmærket, siger Leif Donbæk.

https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/donbaek

Redaktionel kontakt:
Maja Vang
tlf.: +4525368338
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF A4 Nu ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)