PRM / Kongeligt besøg ved historikerkonference om forholdet mellem Danmark og Polen

Pressemeddelelse fra Syddansk Universitet
Historien om forholdet mellem nabolandene Polen og Danmark de seneste 100 år er fyldt med dramatik – fordi europæisk historie har været dramatisk. Fælles modstandskamp mod tyskerne, gensidig spionage under Den Kolde Krig og tæt samarbejde og partnerskab efter jerntæppets fald, blandt andet i NATO og EU. Det er nogle af de overskrifter, som kendetegner relationerne mellem de to nabolande.

I efteråret 2019 er det 100 år siden, at Danmark og Polen genoptog de diplomatiske forbindelser, efter Polen i 1918 genopstod som selvstændig nation.

Konference med kongeligt besøg

Forholdet mellem Danmark og Polen får fuldt fokus 25. november 2019, når Kronprinsparret deltager ved åbningen af den internationale historikerkonference “Just Across the Sea”, som SDU sammen med Instituttet for National Erindring, universitetet i Warszawa og Det Danske Kulturinstitut afholder i Waszawa.

Konferencen undersøger over to dage de mange forskellige måder, Polen og Danmark har været nabolande på igennem de seneste 100 år.

Menneskelige forbindelser gennem jerntæppet

Bl.a. sætter de seks forskellige paneldiskussioner fokus på; polsk-danske diplomatiske relationer, vendepunkter i relationerne blandt andet under 2. verdenskrig, de kulturelle forbindelser mellem landene før 2. verdenskrig, Den Kolde Krig i Østersø-regionen, de menneskelige forbindelser igennem jerntæppet og perspektiver på relationerne 1989.

Konference foregår i Søjlesalen på det Historiske Institut i Warszawa.

Kontakt

For yderligere oplysninger om konferencen og SDU’s bidrag til markeringen af 100-året for de polsk-danske diplomatiske relationer. Kontakt lektor Thomas Wegener Friis, Institut for Historie på SDU: mail;[email protected] mobil; 25 67 63 80

Susan Grønbech Kongpetsak, kommunikationsmedarbejder på SDU, mail: [email protected], mobil: 9350 7252
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kongeligt-besog-ved-historikerkonference-om-forholdet-mellem-danmark-og-polen?releaseId=13583579