Ambassdør besøger jødisk gravplads: – Det er et wakeup-call

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

To mænd er onsdag anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens såkaldte racismeparagraf og for hærværk.

Det sker, efter at 84 gravsten natten til lørdag i sidste uge blev overmalet eller væltet på den jødiske gravplads på Østre Kirkegård i Randers.

Ifølge Østjyllands Politi var motivet med hærværket at “forhåne en bestemt befolkningsgruppe på baggrund af deres religion.”
De to anholdte mænd er henholdsvis 27 år og 38 år og kommer fra henholdsvis Randers og Hobro.

I anledning af weekendens vandalisering besøgte Israels ambassadør i Danmark, Benny Dagan, samt hans hustru, Irit Dragan, onsdag formiddag den jødiske gravplads.

Sammen med Randers’ borgmester, Torben Hansen (S) og kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, blev den israelske ambassadør modtaget af kirkegårdsleder Thue de la Cour.

Ambassadør Benny Dagan er ikke overrasket over hændelsen på Østre Kirkegård i Randers.

– I virkeligheden var det nok bare et spørgsmål om tid. Det er et wakeup-call til os alle om, at vi skal tage antisemitisme meget mere alvorligt. Undersøgelser viser, at der er en dramatisk stigning af antisemitiske hændelser, siger han til TV2 Østjylland.

Benny Dagan understreger, at den voksende antisemitisme ikke kun er et problem i Danmark.

– Det handler om hele Europa. Det er bekymrende, og vi bør tage det seriøst, for vi ser kun toppen af isbjerget. Mange hændelser bliver ikke anmeldt, fordi folk er bange eller ikke tager sig tid til at kontakte politiet, siger han til TV2 Østjylland.

Torben Hansen besøgte allerede søndag morgen den jødiske gravplads på Østre Kirkegård. Her blev han mødt af et ‘rystende syn’.

Onsdag står han atter på den jødiske gravplads for at markere, at Randers “som by og fællesskab ikke er tavse.”
– Vi vil ikke finde os i den her slags. Jeg er altid bekymret, når vi ser ekstremisme. Det arbejder vi selvfølgelig med i Randers Kommune, men det gør mig glad, at rigtig, rigtig mange borgere har sagt: “Vi står sammen om at vise, at vi tager afstand”, siger han til TV2 Østjylland.

Borgmesteren pointerer, at Randers Kommune vil gøre alt, “hvad vi kan for at bekæmpe al form for ekstremisme.”
https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/ambassdoer-besoeger-joedisk-gravplads-det-er-kun-toppen-af-isbjerget

Redaktionel kontakt:
Simon Keun
tlf.: +4520873803
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)