Ritzau morgenbrief

Topnyheder:
Hjemvendt syrienkriger skal i grundlovsforhør
Indland. En 28-årig syrienkriger med dansk statsborgerskab, der tidligere er idømt fire års fængsel i Tyrkiet, bliver tirsdag fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret. Manden, der tidligere er idømt fire års fængsel i Tyrkiet, blev mandag anholdt, da han ankom til Danmark efter at være blevet hjemsendt fra Tyrkiet. Mere

Link til programpunkt: https://ritzau.dk/-b1O9
Link til artikel om anholdelse: https://ritzau.dk/-b1PT

Mexico giver asyl til Bolivias ekspræsident Evo Morales
Udland. Mexico har givet asyl til Bolivias tidligere præsident Evo Morales, der trådte tilbage søndag. Det siger Mexicos udenrigsminister, Marcelo Ebrard, mandag. Imens har Bolivias hærchef beordret soldater på gaden i hovedstaden La Paz for at dæmme op for urolighederne.

Artikel om asyl: https://ritzau.dk/-b1PG
Artikel om hærchef: https://ritzau.dk/-b1PC

Nyheder:
USA fordømmer brug af vold under uroligheder i Hongkong
Udland. USA overvåger den eskalerende situation i Hongkong med “stor bekymring”. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra USA’s udenrigsministerium. USA opfordrer i meddelelsen Kina til at overholde sine løfter om, at Hongkong skal “nyde en høj grad af autonomi”.

https://ritzau.dk/-b1PB

Venstre-formand: Flere klimapenge kan gå til mange ting
Politik. Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen vil afsætte en halv milliard kroner mere til grønne løsninger end det, S-regeringen umiddelbart lægger op til i sit finanslovsforslag. Han mener, at der er mange områder, hvor de ekstra penge sagtens ville kunne gøre gavn.

https://ritzau.dk/-b1PE

Nye regler gør det sværere for ældre at nægte genoplivning
Indland. Svækkede ældre har fra 1. november fået dårligere muligheder for at frasige sig genoplivning i tilfælde af et hjertestop. Det mener Ældre Sagen. Organisationen har efter eget udsagn fået mange henvendelser fra bekymrede medlemmer, skriver Kristeligt Dagblad.

https://ritzau.dk/-b1PF

Organisationer: Nedlagt satspulje uden afløser skaber kaos
Satspuljen har siden 1990 finansieret projekter til gavn for udsatte børn og voksne, men den tidligere regering nedlagde den sidste år. Ifølge Ritzaus oplysninger betyder det, at parterne nu blot har lige under 150 millioner kroner til nye projekter, og projekter, man gerne vil videreføre, i 2020.

https://ritzau.dk/-b1PR

Trods måneders tovtrækkeri træder seniorpension i kraft fra nytår
Politik. Den nye ordning for seniorpension bliver alligevel implementeret fra årsskiftet efter måneders politisk tovtrækkeri. Morten Østergaard, der er politisk leder for De Radikale, er begejstret for den nye aftale.

https://ritzau.dk/-b1PI

IAEA: Iran har øget berigelse af uran yderligere
Udland. Inspektører fra Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) har fundet uranpartikler på et sted, som Iran ikke har deklareret som et atomanlæg. Det fremgår af IAEA’s seneste rapport om det iranske atomprogram, der er offentliggjort mandag.

https://ritzau.dk/-b1PJ

Savnet ubåd fra Anden Verdenskrig er fundet på havets bund
Udland. En amerikansk ubåd, der har været savnet siden 1944, er blevet fundet på havets bund ud for den japanske kyst. Ubåden har været savnet, siden den under Anden Verdenskrig blev angrebet af det japanske luftvåben den 27. februar 1944.

https://ritzau.dk/-b1PD

Det sker i dag:

09:30 Britta-svindelsagen fortsætter i retten

Den store svindelsag, hvor Britta Nielsen er tiltalt for at have stjålet 117 millioner kroner fra de offentlige kasser, fortsætter i dag.

https://ritzau.dk/-b1Pi

09:30 EU-Domstolen afsiger dom om mærkning fra besatte områder
EU-Domstolen ventes at afsige dom i en sag om, hvorvidt eksportvarer produceret i ulovlige israelske bosættelser i de israelskbesatte områder Vestbredden, Golan-højderne og Østjerusalem skal udstyres med en særlig mærkning.

https://ritzau.dk/-b1Pj

12:00 Højesteret: Der ventes dom i sag om moderskab
Højesteret ventes at afsige dom i en sag om to lesbiske kvinder, der sammen har fået et barn, men hvor den ene kvinde vil fjernes fra moderskabet.

https://ritzau.dk/-b1Ph

13:00 Møde i salen med statsministerens spørgetime
Der er møde i Folketingssalen, hvor der er udvidet spørgetime med statsminister Mette Frederiksen (S).

https://ritzau.dk/-b1Pg

16:00 USA’s højesteret behandler sag om “dreamers”
Den amerikanske højesteret behandler sagen, hvor præsident Donald Trump vil standse hjælpeprogrammet for de såkaldte ”dreamers”, der er en betegnelse for mindreårige migranter.

https://ritzau.dk/-b1Pf

Midlertidig grænsekontrol ved grænsen til Sverige iværksættes
Den midlertidige grænsekontrol ved den svenske grænse vil blive iværksat fra i dag. Der bliver tale om periodisk kontrol et par gange om ugen, og den vil være rettet mod den organiserede kriminalitet.

https://ritzau.dk/-b1Pc

Hjemvendt syrienkriger skal i grundlovsforhør
En 28-årig syrienkriger med dansk statsborgerskab, der tidligere er idømt fire års fængsel i Tyrkiet, bliver fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret med henblik på varetægtsfængsling. Tidspunktet kendes ikke præcist.

https://ritzau.dk/-b1O9

Avisernes forsider

Avisen Danmark
Kommunerne skal ikke længere have lov til at konvertere ubrugelige sommerhusgrunde til nye, attraktive sommerhusområder ved kysten, mener erhvervsminister Simon Kollerup.

Berlingske
Uden at ville angive hvor pengene skal anvendes, vil V-formand Jakob Ellemann-Jensen nu forhøje klimaindsatsen med en halv milliard kroner mere end S-regeringen.

https://www.berlingske.dk/politik/ellemann-forhoejer-venstres-indsats-i-klimakampen-men-vil-ikke-svare-paa (låst)
B.T.

En grådkvalt Britta Nielsen satte for første gang ord på, hvorfor hun svindlede for mere end 100 millioner kroner. Britta Nielsen forklarede sig blandt andet med ”økonomisk pres”.

https://www.bt.dk/krimi/britta-nielsen-derfor-tog-jeg-pengene
Børsen
Høj arveskat på virksomheder vækker så stor bekymring hos fagforbundet 3F, at man inviterede Linak-milliardæren Bent Jensen med til et ministermøde sammen med 3F-formand Per Christensen.

https://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/237022/artikel.html
(låst)
E-avisen Finans
Der bliver ifølge Dansk Erhverv lagt hele 32 milliarder kroner til danskernes disponible indkomst efter skat i år. Men pengene vil i stor udstrækning gå til andet end forbrug.

https://finans.dk/privatokonomi/ECE11748961/hele-32-mia-kr-mere-paa-kontoen-2019-bliver-et-festaar-for-danskernes-privatoekonomi/?ctxref=forside
Ekstra Bladet
Britta Nielsens svindel kunne være stoppet efter første overførsel. Hendes mand opdagede svindlen og beordrede hende til at stoppe, fortalte Britta Nielsen i retten.

Information
Gravsten blev skændet i Randers, og gule jødestjerner blev klæbet op på synagoger, mediehuse og hos private mennesker. Terrorforsker advarer mod at ignorere gruppe, som sættes i forbindelse med angrebene.

https://www.information.dk/indland/2019/11/terrorforsker-nazihaervaerk-koordineret-magtdemonstration (låst)
Jyllands-Posten
Alene i 2017 blev der udstedt 2,6 millioner langtidsvisa til Schengen. Men politiet kan ikke kontrollere dem på tværs af grænserne. Enormt sikkerhedshul, lyder kritikken.

https://jyllands-posten.dk/international/ECE11749190/databaser-kan-ikke-bruges-til-kontrol-af-millioner-af-rejsende/
Kristeligt Dagblad
Nye regler gør det vanskeligere for svækkede ældre at frasige sig genoplivning ved hjertestop, lyder kritikken fra Ældre Sagen. DF vil sikre skrøbelige ældre retten til en værdig død.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/aeldre-faar-svaerere-ved-frasige-sig-genoplivning
(låst)
Politiken
Et forfalsket brev, som skal forestille at være fra den grønlandske udenrigsminister til en senator i USA, spiller hovedrollen i et fake news-angreb på sammenholdet i rigsfællesskabet og det dansk-amerikanske forhold.

https://politiken.dk/udland/art7487699/Forfalsket-ministerbrev-designet-til-at-splitte-Danmark-og-USA-spiller-hovedrollen-i-et-fake-news-angreb

Avisernes ledere

Berlingske: Dagens antisemitisme minder om 1930’ernes
Hen over weekenden valgte ukendte gerningsmænd at markere årsdagen for Krystalnatten med hærværk og chikane rettet mod jøder i Danmark. De seneste år har vi igen set antisemitisme, der minder om 1930’ernes. Nynazister og ekstremister finder sammen på internettet, og retorikken følges op af handling.

https://www.berlingske.dk/ledere/vi-ser-igen-en-antisemitisme-som-minder-om-1930ernes
B.T.: Døm terroristen i Danmark
Det er en alvorlig nød, de danske politikere skal knække, efter at Tyrkiet har udvist den første danske syrienkriger til Danmark. Ahmad Salem el-Haj hører ikke hjemme her. Men el-Haj er dansk statsborger, og han har ikke dobbelt statsborgerskab, oplyser hans advokat. Derfor kan han ikke sendes nogen steder hen.

https://www.bt.dk/debat/b.t.-mener-doem-terroristen-i-danmark
Børsen: Start opgøret med forsvarsforbeholdet
Hvad stiller Danmark op i forsvars- og udenrigspolitikken, når vi ikke som tidligere kan læne os op ad amerikanerne? Udviklingen i verden kan kræve stærke svar og dansk deltagelse i flere fora. Imens afskærer forsvarsforbeholdet Danmark i højere og højere grad fra at deltage i EU’s forsvarssamarbejde.

https://borsen.dk/nyheder/opinion/artikel/11/236990/artikel.html?utm_source=forside&utm_campaign=nyhed_01 (låst)
Ekstra Bladet: Flere kønsskifter blandt børn er bekymrende
Flere og flere børn er i gang med et eksperiment, som ingen kender sandsynligheden for vil lykkes: Et kønsskifte i en meget ung alder, for eksempel 11 år. Hvorfor kan de ikke vente, til barnet ikke længere er – netop – et barn? Er det virkelig nødvendigt at tage en sådan beslutning, som aldrig kan gøres om igen?
Information: Klimaopråb ramte forsiderne lidt for let
For nylig gav både Information og den øvrige verdenspresse læserne det indtryk, at 11.000 forskere med særlig indsigt i klima erklærer, at vi står i en nødsituation. Men det passede ikke. Det giver desværre dem, der råber fake news og klimakonspiration unødig ammunition.

https://www.information.dk/indland/leder/2019/11/opraab-lidt-let-ramte-verdens-forsider
(låst)
Jyllands-Posten: Protesterne har stor magt for tiden
Protestbevægelser præger Ecuador, Bolivia og Chile i det vestlige Sydamerika over Algeriet, Catalonien i Spanien, Tjekkiet, Libanon, Sudan, Irak og Hongkong. Det må hilses velkommen, at befolkningen protesterer over urimeligheder, som myndighederne vender det døve øre til. Det må selvsagt ske fredeligt.

https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE11741416/fredelige-demonstrationer-er-et-sundhedstegn-men-tyder-ogsaa-paa-manglende-samtale/
(låst)
Kristeligt Dagblad: Jødehadet er beskæmmende
80 jødiske gravsten i Randers blev skændet, og i flere andre byer har jøder oplevet forskellige typer af hærværk, som for eksempel at få overmalet deres husgavl med en davidsstjerne. Jødehadet er dybt beskæmmende og trist. Udviklingen er bekymrende, særligt fordi den er international.

Politiken: Stigende antisemitisme bør bekymre alle
At hærværket mod over 80 jødiske grave i Randers blev begået på årsdagen for Krystalnatten, er selvsagt ikke tilfældigt. Ved at vælge denne dato skændte gerningsmændene ikke bare gravene, men selve mindet om Krystalnatten, der blev startskuddet til holocaust.

https://politiken.dk/debat/ledere/art7486583/Hadet-mod-de-andre
(låst)

Populære søgeord på Google:

Watch Rick and Morty Season 4
https://ritzau.dk/-b1Pz
Suicide Squad
https://ritzau.dk/-bsgd
Sport24
https://ritzau.dk/-bqrA
Bolivia
https://ritzau.dk/-b1PA
Juventus
https://ritzau.dk/-bySj

Kilde: Google Trends – mest anvendte søgninger på Google i Danmark i dag.

https://trends.google.dk/trends

Udvalgte nyheder fra Facebook:

Nu åbnes tophemmelig bunker for offentligheden – se billederne her (tv2.dk)

https://ritzau.dk/-b1Po

Greta Thunberg får sit ansigt på kæmpe væg (eb.dk)

https://ritzau.dk/-b1Pp

Syrienkriger fra Tyrkiet landet og anholdt i Københavns Lufthavn (dr.dk)

https://ritzau.dk/-b1Pq

Paludan takker ja til Folketinget (eb.dk)

https://ritzau.dk/-b1Ps

Ekspert: Terrorsigtet kriger på vej til Danmark kan ikke udvises (bt.dk)

https://ritzau.dk/-b1Pu

Kilde: deviralenyheder.dk – nyheder med flest likes, kommentarer og delinger seneste 12 timer. Nyheder uden redaktionel relevans kan fravælges af Ritzau.

https://deviralenyheder.dk

Udvalgte twitter trends:

#BuyPERSONAOniTunes

https://ritzau.dk/-b1Pl

#fcmfck

https://ritzau.dk/-bjh7

Tyrkiet

https://ritzau.dk/-bX8O

#dksocial

https://ritzau.dk/-ba1h

Bolivia

https://ritzau.dk/-b1Pm

Kilde: Twitter
https://twitter.com/

Dagens vejr:
Tirsdag: Lidt eller nogen sol, dog enkelte lokale byger. Temperaturer mellem 5 og 8 grader med jævn vind til kuling fra syd. I aften og i nat tørt vejr de fleste steder. Ned mellem 0 og 5 grader.

Kilde: http://www.dmi.dk/vejr