Børn læser mindre: Nu skal Freya, Niels og Julians hænder løse problemet

Tophistorien er skrevet og udgivet af DR FYN. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Julian og Freya er trukket i malertøjet. Niels har bundet et forklæde om livet og taget en kokkehue på.

De er alle tre 12 år og går på Skårup Skole på Sydfyn. Normalt går de i 6. klasse ligesom alle andre på deres alder, men i to uger er de en del af Svendborg Erhvervsskole. Her skal de blive dygtigere til at bruge deres hænder – og finde glæden ved at læse.

Det skriver P1 Public Service på dr.dk.

Den seneste læsevane-undersøgelse viser, at børn i 4.-6. klasse læser mindre. Og en ny international undersøgelse fastslår, at børnene også er blevet dårligere læsere.

Den udvikling vil de stoppe på Skårup Skole med projektet “At håndværke sig til læselyst”. Skal vi lykkes med at vække børnenes læselyst, skal vi nemlig starte et andet sted end bøgerne, mener projektleder Merete Skjødt Jørgensen.

– Vi har mange elever, som godt kan lide de praktiske fag, og som har en anden tilgang til det. Så vi vil prøve at se, om man kan lave koblingen mellem at bruge sine hænder og at læse, siger hun til Public Service.

Helt konkret sniger læsningen sig ind, når børnene skal vide mere om det, de arbejder med. Skal eleverne lave pasta i madkundskab, læser de opskrifter, tekster om pastaens historie og bøger om ernæring eller hygiejne.

– Det er så godt tænkt, fordi her kommer vi ud af læseboblen og får det koblet med alt muligt andet i børnenes liv. Det starter det rigtige sted, siger Lisbet Vestergaard, som er ekspert i børns læsevaner hos Tænketanken Fremtidens Biblioteker.

Hun har store forventninger til projektet, fordi det har et anderledes udgangspunkt end det, som andre skoler og fagfolk har forsøgt.

Læsning er en ‘skal-ting’
Læsevaneundersøgelsen peger på, at læsning for de færreste børn er forbundet med lyst. I undersøgelsen svarer 47 procent af børnene, at de “kun læser, hvis de er nødt til det”, og 57 procent svarer, at “de læser mest, når de voksne siger, de skal”.

Også blandt eleverne i 6. klasse på Skårup Skole er læsning sjældent førstevalget.

– Hvad tænker I, hvis jeg siger bøger?
– Det er noget, man kan gøre, hvis man keder sig, og der ikke er noget fedt på internettet, og man ikke har lyst til at lege, forklarer Julian Anders.

– Det er noget, man kan leve sig ind og dele med andre. Noget man mest gør derhjemme. Og som ofte er en “skal-ting”, siger Freya Bay, som læser 30 minutter i fritiden om dagen.

I undersøgelsen svarer halvdelen af eleverne, at det er vigtigt, at bogens emne er noget, der interesserer dem.

Og derfor vil Skårup Skole fokusere på de fag, som interesserer eleverne mest.

– Jeg er meget glad for billedkunst, håndværk og design og historie, hvor jeg skal ud og bruge mine hænder, siger Niels Madsen, som i sin fritid også bruger sine hænder meget:
– Jeg kan godt lide at samle ting, male og tegne. Jeg bygger også huler ude i naturen med reb og grene.

Næsten samme svar får vi fra eleverne i parallelklassen:
– Noget, jeg altid har syntes, er fedt, er at sidde med en hammer og banke søm i træ, siger Julian Anders.

Og Freya Bay kan bruge lang tid med en pensel i hånden:
– Jeg kan rigtig godt lide at male, fordi det er noget, som tager tid, siger hun.

Børnene er gode til at koncentrere sig, fordybe sig og komme i flow, når de laver noget, der interesserer dem. Det er den evne, som Skårup Skole håber, at børnene kan lære at tage med sig over i boguniverset.

Men kommer bøgerne frem?
På høvlebænken ligger der sandpapir, malerbøtte og pensel. Ingen bøger.

Og eleverne er heller ikke helt enige om, hvorvidt projektet kommer til at ændre noget i forhold til læselysten.

– Men kan det her få dig til at læse mere?
– Det kan være, det kommer, men lige nu har jeg samme lyst, som jeg plejer, forklarer Niels Madsen.

– Det tror jeg godt, specielt bøger om faget muring, siger Julian Anders, som har fået lyst til at læse mere om murerfaget:
– Tit fordyber jeg mig i bøger eller videoer. Jeg begyndte på 100-200 sider om muring, og pludselig havde jeg læst bogen færdig, fordi jeg slet ikke tænkte over tiden, forklarer han.

Projektet på Skårup Skole løber frem til 2021, og det er endnu for tidligt at sige noget om effekten, men projektleder Merete Skjødt Jørgensen krydser fingre for, at koblingen mellem håndværksfag og læselyst kan findes.

– Jeg håber, at vi får nogle elever i folkeskolen, som fordyber sig i længere tid indenfor alle mulige områder, siger hun.

Slots- og Kulturstyrelsen støtter projektet med 541.800 kroner.

Historien blev til i DR’s konstruktive radioprogram Public Service, som sammen med eksperter og danskere undersøger løsninger på danske problemer.

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/boern-laeser-mindre-nu-skal-freya-niels-og-julians-haender-loese-problemet

Redaktionel kontakt:
Public Service, DR
tlf.: +4528547704
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR FYN ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)