Flere biler larmer i skoven

Tophistorien er skrevet og udgivet af Fr.Borg Amts Avis. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Fuglene kvidrer, grangrene kvaser under fødderne, og mus piler hen over skovbunden. Og så. Vroooom.

Den høje, forstyrrende lyd af benzinslugere og dieselmotorer kan ødelægge enhver stille stund i naturen, og det sker oftere i de nordsjællandske skove. Det oplever Bjarne Persson, der er skovløber i Naturstyrelsen.

– Det er min personlige opfattelse, at der er en voldsom stigning i, hvor mange der kører i skoven, siger han til Frederiksborg Amts Avis..

Selvom der er tydeligt skiltet med tykke streger henover bilerne, så holder det ikke et stigende antal personer fra at køre rundt i den firhjulede under trækronerne.

De danske skove er beskyttet mod privatbilisme af naturbeskyttelsesloven, og det ærgrer Bjarne Persson, at færre overholder den, så problemet igennem de seneste år er blevet værre.

– Naturen risikerer at miste det, at man kan færdes væk fra by og trafik. Rigtig mange borgere har det svært med biler i skoven, og hvis naturen skal fungere som natur, så nytter det ikke at lægge Kongevejen ind i Store Dyrehave, siger han.

Der er kommet flere nye brugere af skovens shelters og lejrpladser, og det kan være en forklaring på stigningen i skovkørsel. De har muligvis ikke samme spejderånd og respekt for skoven som mere vante skovgæster.

Redaktionel kontakt:
Redaktionen
tlf.:
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Fr.Borg Amts Avis ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)