Universitet: Følelser afgør ikke krænkelser

Tophistorien er skrevet og udgivet af Kristeligt Dagblad. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Som underviser på Københavns Universitet skal man ikke længere frygte at få en krænkelsessag på halsen, fordi man i biologiundervisningen opdeler alle mennesker i to kønskategorier, eller fordi alle etniske minoriteter muligvis ikke er repræsenteret blandt forfatterne på pensumlisten. Undervisningens indhold har nemlig intet som helst at gøre med de former for krænkelser, mobning og chikane, som behandles i et nyt sæt retningslinjer, som universitetet netop har offentliggjort.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

”Nu burde der ikke være mulighed for misforståelser. Medarbejdere og studerende ved præcis, hvad der skal ske ledelsesmæssigt i forhold til de her emner. Og alle ved, at det konkrete faglige indhold og metode ikke er omfattet af retningslinjerne,” siger Ingrid Kryhlmand, der er næstformand i Hovedsamarbejdsudvalget på Københavns Universitet og fællestillidsrepræsentant for universitetets HK-ansatte.

Det hører til sjældenhederne, at et regelsæt for håndtering af arbejdsmiljømæssige udfordringer på en arbejdsplads har været genstand for så stor medieinteresse, som tilfældet har været med Københavns Universitets regler om krænkelser. Årsagen er, at det tidligere regelsæt rummede nogle uklarheder om, hvem der har ret til at føle sig krænket over hvad. Det førte til flere farverige debatter. For eksempel da universitetets juridiske fakultet sidste år henstillede til at ændre festtemaer om mexicanere efter klager fra studerende, der følte sig krænkede. Det vakte også opsigt, da en gruppe studerende påtalte, at en underviser i et statistikkursus på biologi brugte eksempler med mænd og kvinder i undervisningen.

Hvis de gamle regler åbnede en ladeport for alskens besynderlige identitetspolitiske tolkninger, skal de nye regler lukke porten lidt til igen.

Men samtidig rummer retningslinjerne en betoning af, at det ”er lederens ansvar at kommunikere, at krænkende handlinger er uacceptable, og lederen skal fremme et miljø, hvor en tillidsfuld dialog understøttes, og hvor der handles, hvis der alligevel opstår tilfælde af krænkende handlinger”, som det formuleres.

”Jeg skal ikke kunne sige, om der kan komme en ny mexicanerhatte-sag. Men det, som er præciseret, er, at når der rejses en sag, har en leder på den ene side handlepligt. På den anden side er det fuldt legitimt, at valget kan være ikke at skride ind. Men uanset hvad skal lederen tydeligt kommunikere sine beslutninger og handlinger,” forklarer Ingrid Kryhlmand.

Hun bakkes op af Københavns Universitets rektor og formand for hovedsamarbejdsudvalget, Henrik C. Wegener, som erklærer, at ”de reviderede retningslinjer har balance mellem hensynet til den akademiske frihed og det gode arbejds- og studiemiljø”.

Marianne Stidsen, der er lektor ved institut for nordiske studier og sprogvidenskab ved Københavns Universitet og en af de skarpeste kritikere af det voksende fokus på krænkelser på Københavns Universitet, betegner de nye retningslinjer som en stor sejr for ytringsfriheden på universitetet.

”Det er vigtigt, at undervisningen og forskning er beskyttet af akademisk frihed, så alle spørgsmål kan rejses. Det understreges også, at det er ikke tilstrækkeligt, at den enkelte oplever sig selv som krænket for at få medhold. Man kan stadig diskutere nødvendigheden af den slags regler. Men jeg håber, at det vil ændre hverdagen, for jeg må være ærlig og sige, at det er gået skævt for ytringsfriheden på det universitet, hvor jeg har været fastansat de seneste 22 år,” siger Marianne Stidsen.

Læs hele historien i Kristeligt Dagblad eller på k.dk

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/universitet-foelelser-afgoer-ikke-kraenkelser

Redaktionel kontakt:
Thomas Andreasen
tlf.: +4541741894
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Kristeligt Dagblad ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)