Ritzau morgenbrief

Topnyheder:

Tusk anbefaler accept af Johnsons brexit-udsættelse
Udland: EU’s rådspræsident, Donald Tusk, anbefaler EU-landene at acceptere briternes forespørgsel om en udsættelse af datoen for brexit. Hvis der bliver givet grønt lys for en udsættelse, vil den britiske regering forsøge at få udskrevet valg til parlamentet, lyder det fra Downing Street.

https://ritzau.dk/-bZy7

Tyrkiet vil ikke genoptage offensiv mod kurdere i Syrien
Udland: Tyrkiet vil ikke genoptage sin militære offensiv i Syrien mod kurdiske styrker. På nuværende tidspunkt er der ingen grund til at indlede en ny operation, skriver Tyrkiets forsvarsministerium i en meddelelse. Tyrkiske styrker indledte 9. oktober en offensiv i det nordlige Syrien.

https://ritzau.dk/-bZy3

Nyheder:

Medie: Kina pønser på at fyre Hongkongs regeringschef
Udland: Kina planlægger angiveligt at fyre Hongkongs regeringschef, Carrie Lam, og indsætte en midlertidig leder. Det skriver avisen Financial Times på baggrund af kilder med viden om planerne. Udskiftningen sker efter måneders massive demonstrationer Hongkong.

https://ritzau.dk/-bZzh

Topdiplomat vidner i Ukraine-sagen og øger presset på Trump
Udland: Uden en undersøgelse om korruption mod tidligere vicepræsident Joe Biden, ville Ukraine ikke modtage militærbistand fra USA. Sådan var opfattelsen i den ukrainske regering, siger USA’s fungerende ambassadør til landet, William Taylor, under en kongreshøring tirsdag.

https://ritzau.dk/-bZy4

Rapport: Institutioner overser tegn på overgreb mod børn
Indland: Det halter med underretningerne fra institutioner, hvis et barn viser indirekte tegn på overgreb – for eksempel ændrer adfærd, opfører sig anderledes end jævnaldrende eller har gentagen modvilje mod at ville med forældrene hjem. Det viser en ny rapport, skriver Jyllands-Posten.

https://ritzau.dk/-bZy6

Bolivias opposition opfordrer til massive strejker efter valg
Udland: Oppositionsgrupper i Bolivia opfordrer til generalstrejke efter flere dages demonstrationer mod resultatet af præsidentvalget, der blev afholdt søndag. De foreløbige resultater viser, at landets mangeårige præsident, Evo Morales, står til genvalg, men der er stor usikkerhed om resultatet.

https://ritzau.dk/-bZy5

Boeing udskifter en af sine topchefer midt i krise
Udland: Den amerikanske flyproducent Boeing har udskiftet den øverst ansvarlige for selskabets afdeling for passagerfly. Det oplyser den amerikanske flyproducent, dagen før selskabet offentliggør kvartalsregnskab og få dage efter nye afsløringer om Boeings ulykkesramte MAX-fly.

https://ritzau.dk/-bZzg

Det sker i dag:

08:00 Novozymes kommer med kvartalsregnskab
Enzymgiganten Novozymes, der producerer enzymer, der vasker hvidt, får brød til at hæve og afgrøder til at vokse hurtigere, kommer med regnskab for tredje kvartal 2019. Topchef Peder Holk meddelte i sidste uge, at han er på vej mod pension. Mere
https://ritzau.dk/-bZyB

09:30 Mulig dom i sag om angreb på tyrkisk ambassade

Østre Landsret ventes at afslutte behandlingen af en ankesag om angreb med brandbomber mod Tyrkiets ambassade i København. De tiltalte er af kurdisk oprindelse. Mere
https://ritzau.dk/-bZyD

09:00 Landsret afslutter Vejen-sagen

Vestre Landsret i Esbjerg ventes at afslutte nævningeankesagen mod et forældrepar i den såkaldte Vejen-sag. Sagen drejer sig om grov vold mod og seksuelt misbrug af kvindens fire børn. Mere
https://ritzau.dk/-bZyE

12:00 Mulig dom i sag om drab på skandinaviske kvinder
Ankesagen mod de 24 mænd, som er dømt for i varierende omfang at have deltaget i drabet på en dansk og en norsk turist, fortsætter i Marokko. Der afsiges muligvis dom i sagen denne dag. Mere
https://ritzau.dk/-bZyJ

13:30 Boeing kommer med kvartalsregnskab
Den amerikanske flyproducent Boeing kommer med regnskab for tredje kvartal. Den amerikanske flyproducent har måtte se salget af fly falde drastisk efter ulykker med 737 MAX-flyene. Mere
https://ritzau.dk/-bZyF

14:00 Statsministeren orienterer om EU-topmøde
Det Udenrigspolitiske Nævn mødes for at høre statsminister Mette Frederiksens afrapportering fra sidste uges EU-topmøde. Mere
https://ritzau.dk/-bZyH

15:00 Nævn begrunder valg af Radio Loud som ny DAB-kanal
Radio- og tv-nævnet offentliggør en evalueringsrapport, hvor nævnet forklarer, hvorfor radiokanalen Loud vandt udbuddet om ny public service-radiokanal på DAB.

https://ritzau.dk/-bZyz

22:30 Microsoft med kvartalsregnskab
It-giganten Microsoft kommer med regnskab for første kvartal. Mere

https://ritzau.dk/-bZyG

Rapport om indonesisk flyulykke med omstridt Boeing-fly
Indonesien ventes at dele en rapport om et flystyrt med de pårørende til de 189, som døde om bord. Ulykken skete med et af Boeings 737 Max-fly, som siden hen er blevet tvunget på jorden. Mere
https://ritzau.dk/-bZyI

Avisernes forsider

Avisen Danmark
Dansk Folkeparti har spurgt justitsministeren, om man med inspiration fra Tyskland kan lave en ordning med frivillige politifolk i Danmark for at skabe større tryghed og aflaste politiet.

https://jv.dk/artikel/minister-unders%C3%B8ger-skal-frivillige-hj%C3%A6lpe-politiet-med-at-skabe-tryghed

Berlingske
En større delegation fra det amerikanske udenrigsministerium er taget til Nuuk for at skaffe USA større indflydelse. Det gælder ikke kun på sikkerhedspolitikken, men også det økonomiske og sociale område.

https://www.berlingske.dk/globalt/trump-har-sendt-pompeos-bulldog-til-groenland-og-det-er-eksplosivt (låst)

B.T.

For syv år siden forelskede danske Lasse og brasilianske Iamae sig. De er siden blevet gift og drømmer om et fælles liv i Danmark. Men nu skal hun smides ud af landet, fordi hun har opholdt sig her 15 dage for længe.

https://www.bt.dk/samfund/15-dage-fra-droemmen-om-en-faelles-hverdag-lasses-kone-blev-sat-bag-tremmer

Børsen
Prominente jyske milliardærer som Henrik Lind og Lego-grenen Kirk Johansen investerer formue i ny fond, der målrettet vil investere i unoterede aktiver. Henrik Lind investerer alene 500 millioner kroner i fonden.

https://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/235759/artikel.html?utm_source=forside&utm_campaign=nyhed_01 (låst)

E-avisen Finans
Dysten mellem verdens største ølkoncerner er blevet digital. Carlsberg opruster med data for at tiltrække og fastholde barer og restauranter som kunder. Rivalerne arbejder blandt andet med teknologi til ølfustager.

https://finans.dk/tech/ECE11696459/bryggeri-eller-serviceselskab-carlsberg-vil-vaere-oellets-apple/?ctxref=forside (låst)

Ekstra Bladet
Et brev sendt fra en række medlemmer af Liberal Alliances hovedbestyrelse til partitoppen afslører massiv utilfredshed med Simon Emil Ammitzbøll-Bill. Tirsdag sagde han farvel til sit parti gennem ti år.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/beskidt-spil-i-kulissen-saadan-blev-simon-emil-slagtet/7843210

Information
Information har spurgt forskellige aktører, hvorfor 17 procent af danskerne mener, at muslimske indvandrere bør sendes ud af landet, som en ny undersøgelse fra Mandag Morgen viser.

https://www.information.dk/indland/2019/10/hvordan-gaaet-17-procent-muslimske-indvandrere-danmark (låst)

Jyllands-Posten
Kun de mest iøjnefaldende tegn på overgreb mod børn fører til underretninger ifølge en rapport. Institutioner overser de mere skjulte tegn på vold. Det bekymrer social- og indenrigsministeren.

https://jyllands-posten.dk/indland/ECE11700501/rapport-institutioner-overser-tegn-paa-overgreb-mod-boern/

Kristeligt Dagblad
De muslimske landes samarbejdsorganisation argumenterede tidligere direkte for et forbud mod religionskritik. Nu kaldes det et ønske om beskyttelse mod hadefuld tale, men det er præcis det samme, mener forsker.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/muslimsk-kamp-mod-religionskritik-aendrer-form (låst)

Politiken
Hasteloven om at fratage fremmedkrigere statsborgerskabet åbner for at gøre personer statsløse. Konventionsbrud, lyder kritikken. Udlændinge- og integrationsministeren kalder det en ”fremtidssikring”.

https://politiken.dk/indland/art7453089/Tesfaye-kritiseres-for-at-fejltolke-konventioner

Avisernes ledere

Berlingske: Yderfløjenes angreb må ikke blive hverdag
Der er bestemt grund til at kritisere den ekstremt indvandringskritiske ideologi, som Generation Identitær står for. Men gruppen skal mødes med argumenter, ikke med trusler og hærværk. Vi må tale tolerancens sag, så de politiske yderfløje lærer, at de ikke har lov at bestemme, hvem der må ytre sig i det danske demokrati.

https://www.berlingske.dk/ledere/noerrebro-middelfart-og-aarhus-et-farligt-moenster-breder-sig

B.T.: Radio24syv forsvinder med latterlig begrundelse
Det er rent ud sagt til grin, at man kan lade radiokanalen Loud vinde med flere point over Radio24syv, når man har en populær radio, som man blot kan lytte til, fremfor at skabe en kunstig vurdering i et excelark. Vi vil give radio Loud en chance, men det bliver svært at leve op til Radio24syvs meritter.

https://www.bt.dk/debat/b.t.-mener-radio24syv-forsvinder-med-en-latterlig-begrundelse

Børsen: Konkurrencen fra Kina skal være på lige vilkår
Regeringen ser nu endelig ud til at adressere den ulige konkurrence fra blandt andet kinesiske netbutikker. Vi skal som samfund byde udenlandske konkurrenter velkommen – også selv om det medfører et indledningsvist tab af danske arbejdspladser. Men det skal naturligvis være konkurrence på lige vilkår.

https://borsen.dk/nyheder/opinion/artikel/11/235728/artikel.html?utm_source=opinion&utm_campaign=nyhed_01 (låst)

Ekstra Bladet: Beskyttelsen omkring NemID bør styrkes
Når det gælder NemID, foregiver flere banker stadig, at systemet er så ufejlbarligt, at bedragne kunder nærmest personligt skal slæbe tyveknægtene ved håret ned til deres bankrådgiver, før nogen tror på dem. I betragtning af at vi er tvunget til at bruge NemID, burde forbrugerrettighederne også være derefter.

Information: Uden borgerne ingen grøn omstilling
Den grønne omstilling er så radikalt og krævende et projekt, at det kun har en chance for at blive realiseret i tide, hvis det kan opleves som noget, nationen står sammen om. Hvis borgerne føler sig politisk, økonomisk og socialt pressede, kan selv små indgreb fra magthaverne opleves som et overgreb.

https://www.information.dk/indland/leder/2019/10/uden-borgerne-ingen-groen-omstilling (låst)

Jyllands-Posten: Retsstaten er under pres
Regeringens forslag om, at integrationsministeren administrativt kan tage statsborgerskabet fra de såkaldte fremmedkrigere, har ikke uventet mødt kritik. Regeringen bør tænke sig om en ekstra gang og lande et lovforslag, som balancerer hensynet til statens sikkerhed og den enkeltes retssikkerhed.

https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE11698637/dansk-dilemma/ (låst)

Kristeligt Dagblad: Pas på personfølsomme data
Man er nødt til at acceptere at dele personfølsomme oplysninger, man ikke forstår, for at få adgang til Aula, som er et nyt system, der giver forældre adgang til skriftlig kontakt med skolen. Det er et etisk dilemma, at skolevæsnet, der har fokus på at opdrage antiautoritært, forlanger blind underkastelse på dette punkt.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/leder/pas-paa-personfoelsomme-data (låst)

Politiken: Kun domstole bør kunne fratage statsborgerskab
Danmark skylder ikke syrienkrigerne noget som helst. Men vi skylder os selv at stå vagt om magtens tredeling og retsstatens principper, der jo netop skal stå sin prøve, når den beskytter dem, man er uenige med. At fratage folk deres statsborgerskab bør kun kunne ske ved en domstol. Om igen, regering.

https://politiken.dk/debat/ledere/art7452908/Grundlaget-for-at-fratage-statsborgerskab-er-s%C3%A5-uklart-og-t%C3%A5get-at-det-bringer-retssikkerheden-p%C3%A5-gyngende-grund (låst)

Populære søgeord på Google:

LoC

https://ritzau.dk/-bZyY

Laura Savoie

https://ritzau.dk/-bZyZ

Galatasaray

https://ritzau.dk/-bZy0

Rubjerg Knude

https://ritzau.dk/-bZy1

Maha Vajiralongkorn

https://ritzau.dk/-bZy2

Kilde: Google Trends – mest anvendte søgninger på Google i Danmark i dag.

https://trends.google.dk/trends

Udvalgte nyheder fra Facebook:

24Syv lukker: Den nye kanal Loud vinder plads på DAB-kanal (dr.dk)

https://ritzau.dk/-bZyM

Værste storm i tre år kan ramme Danmark (tv2.dk)

https://ritzau.dk/-bZyN

Så kom fyret på plads – se video af de sidste millimeter (nordjyske.dk)

https://ritzau.dk/-bZyP

Nyt studie: Ferie med mor er godt for helbredet (dagens.dk)

https://ritzau.dk/-bZyR

Ny lov er populær: Flere og flere syrere forlader Danmark (ekstrabladet.dk)

https://ritzau.dk/-bZyS

Kilde: deviralenyheder.dk – nyheder med flest likes, kommentarer og delinger seneste 12 timer. Nyheder uden redaktionel relevans kan fravælges af Ritzau.

https://deviralenyheder.dk

Udvalgte twitter trends:

#cldk

https://ritzau.dk/-8HW

Loud

https://ritzau.dk/-bZyW

#radio24syv

https://ritzau.dk/-bCCC

#coys

https://ritzau.dk/-bwFS

#24syv

https://ritzau.dk/-bZyX

Kilde: Twitter
https://twitter.com/

Dagens vejr:
Onsdag: Mest tørt og i løbet af dagen lidt eller nogen sol, især mod sydøst. Temperaturer mellem 12 og 15 grader og svag til jævn vind fra sydvest.

Kilde: DMI
http://www.dmi.dk/vejr