PRM / Mentorsucces: “Hvis jeg ikke havde haft en til at skubbe lidt til mig, så var jeg aldrig kommet i mål”

Pressemeddelelse fra Kvinfo
“Jeg ved bare, at hvis jeg ikke havde haft en til at skubbe lidt til mig, så havde jeg aldrig fået min uddannelse eller mit job.”

22årige Xjengis Saliji er en af de unge fra udsatte områder i Svendborg, som efter et mentorforløb kan sætte ikke bare et men to flueben: Han har både afsluttet sin uddannelse som salgsassistent med speciale i ledelse og fået job som souschef i et Spar-supermarked.

“Jeg har altid haft svært ved skolen. Når jeg skulle aflevere en opgave, så var jeg altid i sidste øjeblik. Så det var virkelig vigtigt for mig at have en person, som kunne holde mig fast,” siger han.

Historien om Xjengis Saliji er en af en række succeshistorier i Svendborgs udsatte boligområder, hvor KVINFO står for mentorforløb i samarbejde med den lokale helhedsplan. De går kort fortalt ud på, at en frivillig mentor støtter en beboer, som har udfordringer i forhold til for eksempel uddannelse eller arbejde.

15 ud af 18 i job eller uddannelse

Resultaterne er så positive, at ungdomsuddannelser i Svendborg nu efterspørger flere forløb til deres elever.

I eftersommeren er 18 mentorforløb afsluttet, og ud af dem er 15 mentees i uddannelse eller i arbejde. Altså en succesrate på 83 procent.

De resterende tre mentees har flere sociale problemer, og deres mål var lige fra begyndelsen ikke at gå direkte ud i arbejde eller uddannelse men i stedet at blive parat til det.

Frivillighed frem for sygeliggørelse

Lederen af Ungdommens Uddannelsesvejledning på Sydfyn, Anne Marie Nyborg, karakteriserer mentorarbejdet som “afgørende” for at få unge med sociale udfordringer gennem en uddannelse og i job.

“Det har virkelig stor betydning for den unge at vide, at en mentor virkelig ‘vil’ ham eller hende. Det fjerner den fornemmelse af sygeliggørelse, som for eksempel mit eget kommunale system kan have en tendens til at skabe,” siger hun.

Ifølge lederen af uddannelsesvejledningen oplever nogle unge, at offentlige indsatser stempler dem som sociale tilfælde eller utilstrækkelige som personer, fordi det kommunale system automatisk gør dem til ‘sager’. I det perspektiv er KVINFO’s mentorordning lettere at gå ind i, ikke mindst fordi den bygger på en personlig relation.

Støtte til små, vigtige ting

Samtidig er det uddannelseslederens erfaring, at styrken ligger i den fleksibilitet, som en frivillig mentor kan vise – både i forhold til tidspunkter, hvor den unge har brug for støtte, og i forhold til at være til stede i situationer, hvor for eksempel en kommunal sagsbehandler ville signalere.

“Det er enormt svært for en ung at gennemføre en uddannelse, hvis ens bagland ikke selv har erfaring fra uddannelsessystemet, og det er situationen for mange af de unge hos os,” siger Anne Marie Nyborg.

“Det kan være, at mentor går med til et møde på uddannelsen. Det lyder måske ikke af meget. Men hvis man som ung aldrig har prøvet andet, end at man altid er den eneste, som kommer alene uden en forælder eller en anden voksen, så er det en vigtig forskel,” siger hun.

Tættere på arbejdsmarkedet

Formålet med mentorarbejdet er at bringe beboere i Svendborgs udsatte boligområder tættere på arbejdsmarkedet.

De ni boligområder, som mentorindsatsen foregår i, kan alle kategoriseres som relativt udsatte. Det største af dem, Skovparken, er på listen over særligt udsatte områder hos Transport-, Bygge og Boligministeriet. Det skyldes, at over halvdelen af beboerne ikke har arbejde eller er i uddannelse, og to ud af tre 30-59 årige har kun gennemført folkeskolen.

Alle områderne huser desuden mange beboere med ikke-vestlig minoritetsbaggrund, og gennemsnitsindkomsten ligger betydeligt under gennemsnittet for hele Svendborg.

“Ingen er faldet igennem”

Deltagerne i KVINFO’s mentorforløb er fra 18 til 35 år. Trods deres udfordrende baggrund lykkes 83 procent altså med at bevæge sig ud af de tunge statistikker.

“Jeg er faktisk meget positivt overrasket. Vi har på forhånd sat seks møder op mellem mentee og mentor, og på den måde ligger der et positivt pres på deltagerne. Ingen er faldet igennem,” siger mentorkoordinator Teresa Askham.

“Det hører selvfølgelig også med, at det er nogle meget motiverede mennesker, som har været med, både på mentee og på mentor-siden,” siger hun.

“Man skal have viljen”

For den nye købmand og souchef Xjengis Saliji er dét et af omdrejningspunkterne i hele mentortanken: At menteen selv som udgangspunkt skal være indstillet på at gøre en indsats og komme videre, for så har mentoren så at sige noget at arbejde med.

“Mentorprogrammet er for dem, der selv vil videre. Man skal have interessen, ellers er det nok alt for svært for mentor at få en person i gang. Man skal have viljen, selv om man har svært ved skolen for eksempel. Så er det rigtig godt,” siger Xjengis Saliji.

Mentorprojektet i Svendborg er finansieret med midler fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Det sker i samarbejde mellem KVINFO og Den Boligsociale Helhedsplan i Svendborg.

Fakta
KVINFOS MENTORNETVÆRK
KVINFO har drevet mentornetværk siden 2002 og stået for flere end 9.000 forløb.
Undersøglser og evalueringer viser, at metoden virker. Op til 46 procent af mentees kommer i arbejde.
Tilbuddet er henvendt til indvandrere i boligsociale områder og til indvandrere, der fornyligt er kommet til Danmark og søger uddannelse eller arbejde.
KVINFO’s mentornetværk er eksporteret til 30 lande verden over.

Kontakt for mere information, case og eksperter:

Presseansvarlig Mai Rasmussen
KVINFO
T: +45 50763382
E: [email protected]
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/mentorsucces-hvis-jeg-ikke-havde-haft-en-til-at-skubbe-lidt-til-mig-sa-var-jeg-aldrig-kommet-i-mal?releaseId=13581771