Niels fik gult kort, da han ville redde sine smågrise

Tophistorien er skrevet og udgivet af DR. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Det kan føles som en umulig situation, når man på den ene side skal leve op til myndighedernes regler, og samtidig passe på sine dyr.

Det mener svineproducent Niels Aage Arve fra Mejlby ved Randers.

I foråret blev hans smågrise ramt af en lungesygdom, som gjorde dem så syge, at de ifølge dyrlægen var nødt til at blive behandlet med antibiotika.

Men den behandling betød samtidig, at han blev straffet med et såkaldt gult kort af Fødevarestyrelsen.

Der er nemlig grænser for, hvor meget antibiotika, landmændene må give deres svin, og forårets lungesygdom betød, at Niels Aage Arves antibiotikaforbrug røg over den grænse.

– Der er ingen, der synes, det er sjovt at gå og behandle sine grise. Vi behandler dem, fordi det er nødvendigt, siger den frustrerede svineproducent fra Mejlby til DR P4 Østjylland.

Det gule kort betyder, at svineproducenten har ni måneder til at bringe sit antibiotikaforbrug under grænsen igen, og at han kan få ekstra tilsyn fra Fødevarestyrelsen – for egen regning.

Og Niels Aage Arve er langt fra den eneste svineproducent, der har oplevet at få et gult kort af Fødevarestyrelsen.

Faktisk har styrelsen foreløbigt uddelt 73 gule kort i år, og det er ligeså mange som i de to foregående år tilsammen, viser en aktindsigt, DR Østjylland har fået.

Niels Aage Arve er ked af sit gule kort, for han holder sig normalt under grænseværdierne. Han føler sig ramt på sin faglige stolthed.

– Vi bliver i hvert fald mistænkeliggjort på en måde, fordi man siger, at ‘det har I ikke forstand på selv at tage stilling til – vi er nødt til at holde øje med, at I opfører jer ordentligt’. Og det gør vi, siger han.

De danske landmænd bruger mindre antibiotika end tidligere, men et flertal i Folketinget har krævet et fald på 15 procent i forhold til forbruget i 2014.

Det skal minimere risikoen for spredning af multiresistente bakterier.

Det mål har landmændene ikke nået, og derfor er reglerne for, hvornår man får et gult kort, blevet skærpet.

Sidste år besluttede Fødevarestyrelsen at sænke grænseværdierne for gult kort med 15 procent for at nå målet.

Ifølge Christian Fink Hansen, der er sektordirektør for svineproduktion i brancheforeningen Landbrug og Fødevarer, er det netop årsagen til, at flere landmænd får et gult kort.

– Med de grænser, vi har nu, er det også svineproducenter, der har et ansvarligt brugt af antibiotika og som tager hensyn til dyrevelfærden, der risikerer at blive ramt, siger han til DR P4 Østjylland.

Han mener, reglerne er for rigide.

– Der er ikke luft i grænseværdierne til, at hvis der kommer influenza ind i en besætning, eller hvis der kommer andre udfordringer, så bliver man straffet med det samme.

Som gul-kort-ordningen er lige nu, mener Niels Aage Arve ikke, at han vil kunne behandle akut sygdom i sin besætning uden at komme i den sorte bog.

– Det er lidt et vilkår som svineproducent, at man kan risikere det engang imellem, fordi vi netop ikke er herrer over, hvilke sygdomme vi får i besætningen. Og vi skal jo behandle syge dyr.

Også svineproducent Bent Georgsen fra Vonge ved Vejle har fået et gult kort.

Han producerer årligt 9.500 slagtesvin, og i mange år har hans medicinforbrug ligget på det halve af grænseværdierne.

Men i sommer blev hans bestand ramt af en ledbetændelse, som han var nødt til at behandle, og dermed røg antibiotikaforbruget lige præcis over den fastsatte grænse med 0,01 ADD, som er den enhed, man regner antibiotikaforbruget i.

Han mener også, at reglerne er for stramme.

– Jeg kunne godt tænke mig lidt mere fleksibilitet i ordningen, for hvis vi har et sygt dyr, er vi jo nødt til at reagere og behandle det, siger han.

Professor Svend Ellermann-Eriksen fra Institut for Klinisk medicin på Aarhus Universitet er mere positiv over for ordningen.

– Den forsøger struktureret at presse en udvikling igennem i landbruget, så de stille og roligt får optimeret produktionen og får en produktion med lavere antibiotikaforbrug, siger han.

Multiresistente bakterier kan nemlig være livsfarlige, forklarer Svend Ellermann-Eriksen.

– Risikoen ved at have et stort antibiotikaforbrug hos dyr, er, at vi har resistente bakterier, der overføres til mennesker og gør dem syge. Hvis dyrene er resistente, kan vi ikke behandle dem, siger han til DR P4 Østjylland.

– Dermed er der en risiko for, at vi bliver mere syge, end vi ellers ville være blevet, og at vi i sidste ende dør af det.

Men ifølge Vibeke Frøkjær Jensen, der er forsker ved DTU Veterinærinstituttet, bør man se på, om stramningerne er for hårde.

– Myndighederne bør forholde sig til, hvor den nedre grænse er. Hvis landmændene siger, den er nået nu, vil jeg mene, man burde gå ind og se på de enkelte sager. Man burde se på, om det er et urimeligt niveau, det har nu, mener Vibeke Frøkjær Jensen.

John Larsen er chef for det veterinære rejsehold hos Fødevarestyrelsen.

Han anerkender, at der i 2019 har været en stor stigning i antallet af gule kort, men han vil hverken forholde sig til, hvorfor der er en stigning, eller om der skal ændres i ordningen.

– Selvfølgelig vil det være bedst at kende årsagen til, at det er så stigende, som det er, og hvorfor vi har haft det største antal nogensinde. Om det alene skyldes nedsættelsen af grænseværdien, ved vi ikke, siger han til DR P4 Østjylland.

Han understreger, at der i øvrigt ser ud til at ske en normalisering i antallet af gule kort, der bliver udstedt.

– Vi skal have undersøgt nærmere, hvad årsagen er til det, og det har vi altså ikke gjort endnu. Vi er også lidt beroliget af, at det falder igen.

Tilbage i svinestalden ved Randers er Niels Aage Arve parat til at tage konsekvensen, hvis hans smågrise bliver syge igen – også selvom det betyder, at han kan komme under skærpet opsyn for egen regning.

– Kommer der en situation, hvor vores grise ligger og er syge, så må vi jo behandle dem. Så må vi tage de konsekvenser, at vi tager et gult kort igen.

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/niels-fik-gult-kort-da-han-ville-redde-sine-syge-smaagrise-ingen

Redaktionel kontakt:
Emma Lichscheidt
tlf.: +4528547401
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)