Københavnske børnehaver går fri af besparelser, lover borgmester

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 LORRY. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Børne- og ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), og Københavns Forældre Organisation, har sammen med flere hundrede forældre indkaldt til en stor demonstration foran Københavns Rådhus næste onsdag.

Årsagen er, at Københavns Kommune tidligere har lagt op til besparelser på børneområdet i omegnen af 90 millioner kroner, og forældre og pædagoger i Københavns Kommune frygter konsekvenserne i daginstitutionerne.

Men nu lover børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S), at frygten er helt og aldeles ubegrundet.

– Jeg vil gerne slå helt fast, at der kommer ikke nedskæringer på normeringerne på i københavnske daginstitutioner, siger han til TV 2 Lorry og uddyber:
– Så forældre og pædagoger kan være helt rolige i forhold til, at den budgetforhandling, vi går i gang med nu, betyder nedskæringer på normeringer. Det gør det ikke. Der kommer ikke nedskæringer på normeringerne i de københavnske daginstitutioner, hverken i år eller næste år, siger Jesper Christensen.

Udmeldingen fra borgmesteren falder, dagen før forhandlingerne om næste års budget skal forhandles.

Alligevel ryster Jesper Christensen ikke på hånden.

– Det er noget af det vigtigste for en kommune at løse, og nu har vi heldigvis fået en regering, som er enig med os i, at når der kommer flere børn og flere ældre, så skal pengene også følge med, siger han til TV 2 Lorry.

Københavns Kommune har svunget sparekniven før, og sidste år resulterede kommunens besparelser på 30 millioner kroner i, at daginstitutionerne blev holdt lukket i tre uger af sommerferien.

Et bredt flertal af københavnske politikere ønskede, at børnepasningen blev samlet i færre institutioner.

Det skabte heftig debat blandt især forældre, som ville være nødsaget til at aflevere deres børn i en fremmed institution.

Dengang udtalte Jesper Christensen, at alternativet til feriepasning ville være at skære ned på bemandingen resten af året, men denne gang kommer der ikke nogle nedskæringer på børneområdet i daginstitutionerne i Københavns kommune, fastslår borgmesteren.

– Det her er forhåbentlig starten på, at vi ikke skal leve med, at smørret lige så langsomt bliver smurt tyndere og tyndere ud på brødet, siger børne- og ungdomsborgmesteren til TV 2 Lorry.

https://www.tv2lorry.dk/artikel/koebenhavnske-boernehaver-gaar-fri-af-besparelser-lover-borgmester

Redaktionel kontakt:
Kasper Brandt
tlf.: +4522887796
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 LORRY ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)